Gennem den seneste uge har Ekstra Bladets fotograf Per Rasmussen fulgt en rævegrav nær Vordingborg.

Han sejler ofte rundt i kajak og fotograferer naturen fra vandet, og det var i den forbindelse, at han fik øje på en ræv. De senere dage mødte han den igen og igen, hvor den var ude og jage. Han blev nysgerrig på dens færden. Han besluttede at følge efter den til fods. Til sidst fandt han den ved en rævegrav i et brombærkrat.

- Pludselig kom ungerne op af graven, fortæller Per Rasmussen.

Overrasket under lur
Han sørgede for at holde afstand for ikke at forstyrre naturen, men torsdag var det ræveungernes tur til at komme tæt på ham.

- Jeg havde taget en madras ud, og så kom jeg til at tage mig en middagslur. Men pludselig vågner jeg ved, at to af ræveungerne hopper op på min mave, mens en anden gnubber sig mod min sko, griner Per Rasmussen.

Artiklen fortsætter ...

Han tænkte straks i at få billeder, når nu naturen var kommet helt tæt på mig.

- Men jeg havde min telefon i lommen, så jeg kunne altså kun få et billede af ræveungen ved min sko, siger han.

Og lige nu blomstrer naturen både, hvad angår planter og dyreliv, lyder det fra Franz Holmberg, naturvejleder, Danmarks Jægerforbund og næstformand i Naturvejledning Danmark.

Får ros
Han roser Per Rasmussens tilgang til ræveungerne:

- Det helt rigtige er at holde afstand til naturen og forstyrre den mindst mulig. Hvis naturen kommer tæt på, er det på dens præmisser, siger Franz Holmberg.

Artiklen fortsætter ...

- Det er alle dyr, der får unger nu. Rævene får hvalpe, rådyrene får rålam, og fuglene unger. Der er masser af mad til dyrene lige nu, og så har de hele foråret og sommeren til at blive store og stærke til at klare efteråret og vinteren, siger han.

Han opfordrer danskerne til at komme ud og nyde naturen.

Artiklen fortsætter ...

- Naturen er helt fantastisk. Vi skal ud og interessere for, hvad der sker i den. Men man bør tage hensyn til dyrene, og gøre det dens præmissen. Man skal gøre det uden at forstyrre.

- Det er en sårbar periode. Hvis vi kommer til at skræmme råvildtet løber det væk, mens rålammet vil blive siddende og gemme sig. Og hvis der  kommer en ræv forbi, så spiser den rålammet. Sådan er naturen, og sådan skal den være, men det skal helst ikke være på grund af os mennesker, siger han.

Artiklen fortsætter ...

Han peger således på, at vi mennesker i flere generation har fodret fugle.

- Det sker der jo ikke noget ved, men man skal være klar over, at man skal gøre det for ens egen skyld og ikke for dyrenes.

Artiklen fortsætter ...

En børnelærdom er, at hvis man rører ved dyreungerne, risikerer man, at forældrene ikke vil kendes ved dem. Franz Holmberg fortæller, at han ikke ved, om det er en skrøne eller ej, men generelt opfordrer han til, at man ikke rører ved de vilde dyr.

- Man skal kun gøre det, hvis det er nødvendigt. Eksempelvis når landmændene er i gang på markerne, er det selvfølgelig en god ting, at de fjerner eksempelvis rålam, så de ikke bliver ramt af maskinerne, og der er masser af eksempler på, at råen kommer tilbage.