Ragede på kvinder i bussen: Det fortryder han nok nu

En kinesisk mand valgte de forkerte kvinder at forulempe. Den ene havde nemlig en særlig profession

Hvis man absolut ser sig nødsaget til at rage på fremmede kvinder i bussen, så er det en god ide at udvælge et offer som ikke er mesterbokser.

Det lærte en kinesisk mand på den hårde måde, da han forulempede to kvinder under en bustur i den kinesiske havneby Qingdao.

Den unavngivne mand blev under busturen nærgående over for de to kvinder, hvilket de ikke gad finde sig i. Derfor udviklede det sig til en slåskamp inde i bussen, hvilket blev foreviget af bussens overvågningskamera, beretter Associated Press.

I overvågningsvideoen kan man se hvordan de to kvinder er i klammeri med manden.

Det er især kvinden i den hvide t-shirt som slår på tæven. Hun skule ifølge lokale medier være tidligere kinesisk mester i kvindeboksning.

Slagsmålet skulle angiveligt have varet en halv time. Det stoppede først da politiet dukkede op og blandede sig.


Manden i videoen er ikke den første til at udvælge sig et forkert offer. I videoen her ses en anden bokser tæve en hel flok lokale i Tyrkiet.

24 kommentarer
Vis kommentarer