Rapport: Ledige indvandrerkvinder føler pres for ikke at tage job

Nogle etniske minoritetskvinder siger på jobcentre i København, at de føler sig presset til ikke at tage job

Ledige etniske minoritetskvinder har en oplevelse af, at de bliver presset af deres familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det skriver Berlingske.

I en undersøgelse blandt jobcentermedarbejdere i København svarer hver tredje, at vedkommende inden for det seneste år har mødt etniske minoritetskvinder, som direkte har givet udtryk for et sådant pres.

Det kan eksempelvis være en ægtefælle, der har presset på for at komme med til samtaler på jobcentret. De ansatte oplever også, at kvinderne føler sig tvunget til ikke at tage job, hvor de skal arbejde med mænd.

Undersøgelsen om negativ social kontrol er baseret på et spørgeskema, der er besvaret af 388 medarbejdere på jobcentre i Københavns Kommune. Det fremgår ikke, hvor mange der er blevet spurgt.

Det er forskningsvirksomheden Als Research, der står bag undersøgelsen, der er lavet for Københavns Kommune.

Resultatet kommer bag på Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København.

- Vi har igennem årene talt om, at der kunne ligge en barriere her, som vi nu har fået afdækket på et validt grundlag. Men jeg er overrasket og rystet over, at det er så omfattende et problem, som rapporten nu viser, siger hun til Berlingske.

Det er ikke muligt på baggrund af undersøgelsen at konkludere, hvilke grupper af minoritetskvinder der udsættes for den negative sociale kontrol.

Dog ser ægtefællesammenførte kvinder samt langtidsledige ifølge avisen ud til at være særligt udsatte.

Man kan ud fra undersøgelsen ikke sige, hvor mange kvinder der menes at blive udsat for social kontrol, eller hvilken betydning det har for deres jobsituation.

Ifølge Berlingske er det i forbindelse med undersøgelsen beskrevet, at den sociale kontrol som minimum må tillægges "nogen" betydning for kvindernes jobsituation.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) siger, at undersøgelsen gør ham vred.

- Jeg bliver først og fremmest gal, fordi der er nogle mænd, der holder deres ægtefæller i kulturelle fængsler.

- Vi render rundt og betaler til familier, der kunne forsørge sig selv, hvis de ikke levede i den slags fængsler, og vi får ikke ligestilling, før kvinderne forsørger sig selv, siger han til Berlingske.

Beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige kvinder ligger ifølge tal fra Danmarks Statistik på lidt over 50 procent. Det har kun ændret sig marginalt i den positive retning det seneste årti.

89 kommentarer
Vis kommentarer