Annonce:
Annonce:

Rapport om amputation: 'Betydelig' forskel mellem regionerne

En længe ventet rapport om kvaliteten af regionernes behandling for at forebygge benamputationer finder betydelige forskelle regionerne imellem. Amputationer sker hyppigst i Region Sjælland

Ekstra Bladet har tidligere kunnet afsløre høje amputationsrater i Region Sjælland og et lavt antal forebyggende behandlinger. Martin Luffe mener, at han kunne have beholdt sine ben, hvis han havde fået tidligere hjælp i Region Sjælland. Foto: Jonathan Damslund
Ekstra Bladet har tidligere kunnet afsløre høje amputationsrater i Region Sjælland og et lavt antal forebyggende behandlinger. Martin Luffe mener, at han kunne have beholdt sine ben, hvis han havde fået tidligere hjælp i Region Sjælland. Foto: Jonathan Damslund
Annonce:
Følg Samfund

Ved du noget, eller har du selv haft et kritisabelt behandlingsforløb? Så kontakt journalisten på MR@eb.dk eller cjd@eb.dk.

Mens det er lykkedes for Region Hovedstaden og Region Nordjylland drastisk at nedbringe antallet af benamputationer fra 2016-2021, er det langt fra tilfældet i de øvrige regioner.

Det konkluderer en længe ventet rapport om regionernes arbejde med at forebygge benamputationer, som Regionernes Kvalitetsudviklingsprogram, RKKP, har lavet.

'Amputationsraterne viser et stort fald i både Region Nordjylland og Region Hovedstaden fra 2016-2021. I Region Nordjylland er amputationsraten halveret i perioden. Den store reduktion i amputationsraterne bør analyseres grundigt med henblik på læring og udvikling af optimale kliniske tilbud i hele landet,' lyder det i et resume af rapporten.

I forhold til Sverige og Norge, amputerer man i Danmark og Sverige samtidig 50 procent hyppigere, fremgår det af rapporten.

Annonce:

Sjælland
Det er i Region Sjælland, at man fra 2016-2021 'i det meste af perioden', har haft den højeste amputationsrate noget sted i landet. De store forskelle i, hvor ofte personer oplever at få amputeret ben i blandt andet Region Sjælland, kan ifølge rapporten ikke tilskrives andre forskelle end selve behandlingen.

'Rapporten konkluderer, at den observerede variation i amputationsraterne er stor, og at der bør være mulighed for at nedringe de højeste amputationsrater i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland. Vi vurderer, at de observerede variationer i amputationsrater er større, end hvad som realistisk kan tilskrives objektive forskelle i befolkningernes behov for amputation,' lyder det videre.

Hvad de præcise årsager er til den store forskel i amputationsraterne, konkluderer rapporten dog ikke på.

Skandalen
Skandalen om et højt antal amputationer af ben og underben begyndte at rulle i foråret, da en rapport konkluderede, at man i Region Midtjylland i en årrække havde amputeret op mod 47 ben og underben, der kunne være undgået med en bedre forebyggende behandling.

Annonce:

Siden har Ekstra Bladet kunnet afsløre, at det også står slemt til i Region Sjælland. Her viser data fra Landspatientregisteret nemlig, at regionen fra 2005-2021 amputerede lige så hyppigt som i Region Midtjylland, når man tager højde for befolkningens størrelse.

Men ikke nok med det, så viser data, at Region Sjælland samtidig har udført klart færrest forebyggende behandlinger af alle danske regioner. Et tal, der samtidig er faldet drastisk de senere år.

Ekstra Bladet har tidligere interviewet Martin Luffe, der har fået amputeret begge underben i Region Sjælland. Han mener selv, at han kunne have beholdt sine ben, hvis han havde fået en bedre behandling tidligere.

Martin Luffe fik amputeret sit ben og føler sig svigtet af hospitalet.

Bekymrende
Den markante forskel i, hvor ofte borgerne i de enkelte regioner får amputeret hele eller dele af benet bekymrer Karin Friis Bach (R), formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner.

Annonce:

'Vi skal have undersøgt årsagerne til de stigende forskelle nærmere og set på, om nogle regioner kan lære af de regioner, der har nedbragt antallet af amputationer betydeligt over de seneste par år. Rapporten understreger vigtigheden af, at vi får data, der giver et godt overblik.'

'Det positive er, at vi faktisk kan gøre det bedre. Rapporten tyder på, at nogle regioner har gjort det rigtigt godt, og det skal vi handle på nu ved udbrede de bedste forebyggende behandlinger i hele landet, så patienter undgår amputationer, der hvor det overhovedet er muligt, udtaler hun i en pressemeddelelse fra Danske Regioner.

I flyverskjul
Ekstra Bladet har flere gange forsøgt ovenpå afsløringerne af tingenes tilstand i Region Sjælland forsøgt at få et interview med formanden for regionsrådet, Heino Knudsen (S), men det har han ikke ønsket.

I stedet anlagde han mere positiv tilgang til sagen på sin Facebook-profil.

Annonce:

'Vi tror, at undersøgelsen vil vise, at patienterne får rette hjælp i Region Sjælland. Men viser det sig, at der er behov for ændringer eller et løft, vil det have min største prioritet, og vi vil handle omgående,' lød det blandt andet.

Region Sjælland har tirsdag meddelt, at regionen på baggrund af rapporten har iværksat en handleplan for at nedbringe antallet af amputationer.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: