Rapport: Så galt kan en næsepodning gå

En rapport har samlet lægefaglige undersøgelser af næsepodninger og lavet en samlet konklusion

Man har fundet få tilfælde af alvorlige kranieskader efter næsepodninger. Foto: Jacob Ehrbahn
Man har fundet få tilfælde af alvorlige kranieskader efter næsepodninger. Foto: Jacob Ehrbahn

Kranieskader, næseblod og rester af en podepind i næsen.

Det er nogle af de skader, der er beskrevet i en rapport i den lægevidenskabelige journal BMJ, hvor man har gennemgået et hav af medicinske skriverier om skader ved næsepodning.

Det er dog yderst sjældent, at en podepind knækker, eller man får kranieskader af det.

Kun lidt blod i Danmark
I Danmark har hverken Carelink eller Pro Medical - der blandt andre har stået for næsepodning i Danmark - oplevet nogen skader overhovedet efter næsepodning.

Copenhagen Medical har registreret under ti tilfælde af næseblod.

Ekstra Bladet har også forsøgt at få kontakt med Falck, men de er ved deadline ikke vendt tilbage.

Noget tyder på, at vi i Danmark har været grundige i at uddanne vores podere. Rapporten beskriver nemlig, at den største årsag til skader er manglende viden om næsens anatomi blandt poderne.

Få voldsomme skader
De værste skader, de har fundet, er kranieskader, hvor patienterne har oplevet lækage af den såkaldte spinalvæske, der omgiver hele centralnervesystemet.

De har dog kun fundet tre tilfælde af den alvorlige kranieskade i de mange medicinske skrifter, de har gennemgået.

En anden skade, der har vist sig at kunne være alvorlig, er, at podepinden knækker inde i næsen. Det dog kun sket ni gange.

Seks gange fik man hurtig fjernet spidsen af pinden, og i tre tilfælde regner man med, at den er blevet slugt. Kun én gang måtte patienten på hospitalet og opereres.

På trods af de ovenstående skader anbefaler skribenter i rapporten stadigvæk næsepodning til test af covid-19, fordi skaderne er så sjældne.