Rasende Dave: Fik p-bøder på 46.000 kroner for at holde foran sit hus

- De hakker på mig og diskriminerer mig. Hvad er det for et sted, hvis man ikke må parkere sin bil?

Foto: Facebook.
Foto: Facebook.

Dave Tooke er en uheldig mand.

Den 40-årige brite har boet i sit hus i fire år, men i løbet af de seneste to år har han fået over 53 p-bøder for at parkere sin firmabil uden for huset.

Bøderne er nu oppe på 46.000 kroner, og han har svært ved at se, hvordan han nogensinde skal kunne betale dem.

Det skriver den britiske avis The Sun.

Huset hører ind under en beboerforening og på trods af, at han har en privat parkeringsplads, har han fået at vide, at firmabilen ikke er velkommen i området. Han har derfor fjernet de reklamer, der indikerer, at han har sit eget malerfirma, men det hjalp ingenting. P-bøderne bliver ved med at komme ind ad brevsprækken.

- Når man har en parkeringsplads, forventer man, at man må holde der. Jeg føler, at jeg bliver mobbet, fordi jeg har et firma og ikke er ligesom alle andre heromkring, siger Dave Tooke til The Sun.

Han har derfor forsøgt at løse problemet med beboerforeningen, men ifølge ham selv, vil ingen hjælpe ham.

- De hakker ned på mig og diskriminerer mig. Hvad er det for et sted, hvis man ikke må parkere sin bil. Hver morgen når jeg tager af sted på arbejde, frygter jeg, at jeg skal finde endnu en p-bøde ved min bil, fortæller han til The Sun.

Dave Tooke frygter, at han nu må skille sig af med sin firmabil - og sker det, bliver han også nødt til at flytte, da han i så fald ikke kan passe sit arbejde.

Ali fik også problemer med parkeringsvagten, da han nægtede at betale bøden, fordi den lå på jorden.

114 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere