Raser efter kæmpe bank-sammenbrud: - Så er jeres lort nede igen

Onsdag eftermiddag brød Danske Banks 'online-services' ned. Problemet skulle nu være løst, oplyser pressemedarbejder

Danske Bank kunder kan onsdag eftermiddag ikke logge på netbank. (Foto: Polfoto)
Danske Bank kunder kan onsdag eftermiddag ikke logge på netbank. (Foto: Polfoto)

Oplever du også problemer med netbank? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Danske Bank-kunder oplevede onsdag eftermiddag, at de ikke kunne logge på deres netbank eller bruge MobilePay. Danske Bank oplyste til Ekstra Bladet, at der var tale om et nedbrud for alle online kanaler og markeder i hele Norden.

- Vi er optimistiske i forhold til snart at få det løst. Vores hjemmesider har også været nede, men de er oppe at køre igen, sagde pressemedarbejder hos Danske Bank Peter Kjærgaard.

Kort før klokken 19.00 kunne pressemedarbejderen så fortælle, at systemerne igen var oppe at køre.

- Man kan nu igen logge på netbank og overføre penge med MobilePay, siger Peter Kjærgaard.

Det er tilsyneladende en 'switch', som er skyld i nedbruddet.

- Det var også det, vi formodede fra start. Den er nu erstattet, og vi er oppe at køre igen.

Ekstra bemanding
Det er dog endnu ikke til at vide, om kunderne ikke oplever problemer med systemet. Derfor har Danske Bank ekstra bemandning på i nat, som er klar til at rykke ud, hvis der opstår nye problemer.

- Det er altid sådan, at når der har været et nedbrud, så skal vi lige tjekke, om det hele kører stabilt igen, siger pressemedarbejderen.

Facebook-storm: - Lort nede igen
På Danske Banks Facebook-side står det også klart, at mange danskere oplevede problemer med netbanken. Specielt rasede brugerne over problemerne med betalings-appen MobilePay, da nedbruddet ramte.

162 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere