Raser mod Yousee: 'Amatør-virksomhed'

OPDATERET: Appen kører igen i en begrænset version. Yousee bekræfter, at selskabets tv-app var nede midt under den altafgørende landskamp

Highlights: Braithwaite bankede den danske EM-billet i hus efter nervøs finale i Dublin. Video: Discovery Networks Danmark.

OPDATERET: Yousee-appen kører igen i en begrænset version. Alle kan se fodbold.

På selskabets Facebook-side raser adskillige brugere over, at Yousee-appen var nede i det meste af aftens storkamp mellem Danmark og Irland.

- Samme problemer gentagne gange, ufatteligt at de ikke snart fatter at de skal hyre folk, der besidder de kvalifikationer det kræver for at holde den amatørvirksomhed kørende. Idioti. Godt man for længst har droppet det ustabile makværk, skriver brugeren David Von Nætterman på Facebook.

Over for Ekstra Bladet bekræftede Yousee, at tv-appen var nede.

- Det er korrekt, at vi har nogle problemer med appen. Det er fordi så mange vil på, på samme tid, oplyste TDC over for Ekstra Bladet.

Se også: Rune river aftalen i stykker: Træt af YouSee

Artiklen fortsætter efter billedet...

 

Tv-udbyderen beklager over for deres kunder.

 - Vi beklager, det er uheldigt, lyder det fra TDC Group.

Landskampen vises på Kanal 5, som Discovery Networks Danmark ejer, og som Yousee gennem de seneste måneder har truet med at droppe i tv-pakken.

Har I ikke været ordentligt forberedt på det tryk, der kunne komme på appen?

- Det kan jeg ikke sige noget om. Lige nu arbejder vi på at løse problemet, oplyser TDC.

Virker igen
Kort før pausen har man nu løst problemet, der har stået på det meste af kampen.

 - Problemet er løst, og alle kan se fodbold igen, oplyser TDC Group til Ekstra Bladet

Se også: YouSee opsiger kontrakt med Discovery Networks

Mens Yousee er nede, kan du se Thomas Delaney udgå med en skade efter blot otte minutter her. Video: Discovery Networks Danmark.

LIVE

259 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere