Raser over Levakovic-familien efter TV2-program

- Hvis man ikke vil det danske samfund, så må man få et spark i rumpetten og så ud af klappen, mener Det Konservatives Brian Mikkelsen der kræver strengere straffe og mere konsekvens fra myndighedernes side

Gimi og andre medlemmer af Levakovic-familien tonede i aftes frem på TV2. Her taler Ekstra Bladets journalister med familieoverhovedet tilbage i august. (Foto: Jakob Jørgensen)

Danskerne kunne torsdag aften få et sjældent indblik i sigøjner-verdenen, da TV2 sendte dokumentaren 'Sigøjnerbossen – og hans berygtede familie'. Det er i øvrigt familien selv, der betegner sig som 'sigøjnere'.

Siden efteråret 2013 har 12 af familiens medlemmer været anholdt eller i retten, fordi de enten har været tiltalt eller er blevet dømt for alt lige fra hjemmerøveri til vold.

Se også: Gustav: Hvorfor får Levakovic taletid?

De Konservatives Brian Mikkelsen, der er tidligere justitsminister, er dybt forarget over det han så på skærmen og kræver nu strengere straffe:

- Vi har at gøre med en familie, der er udenfor pædagogisk rækkevidde. Der er kun en ting der hjælper og det er mere konsekvens og mindre blødsødenhed. Nu må man se på de to forhold, hvor der ikke er konsekvens nok.

- Først i forhold til de offentlige kasser, hvor familien, ifølge Ekstra Bladet, i løbet af de sidste fire år har modtaget 16,8 millioner kroner i offentlig støtte. Der er vores klare svar, at hvis man får kontanthjælp, skal man også stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor bliver man nødt til at stramme op for de procedurer, så der ikke bare er åbne kasser.

 

Brian Mikkelsen kræver stramninger og ønsker de kriminelle elementer i Levakovic-familien ud af landet. (Foto: Anthon Unger).
Brian Mikkelsen kræver stramninger og ønsker de kriminelle elementer i Levakovic-familien ud af landet. (Foto: Anthon Unger).
 

- Den anden del er at vi skal skride hurtigere ind overfor sådan nogle familier. Når man begynder med kriminalitet som otteårig, som et af familiemedlemmerne gør, så handler det om at samfundet ikke har skredet ind i tide. Der er f.eks også to børn i familien, der er taget ud af skolen. Der burde man overveje om ikke de børn burde tvangsfjernes og sendes til en plejefamilie, så de kan få en ordentlig opvækst og ikke bliver opdraget til et begå kriminalitet, forklarer Brian Mikkelsen til Ekstra Bladet.

21-årige Santino Levakovic, søn af sigøjnerbossen Gimi, bedyrer sammen med sin far i TV2’s nye dokumentar, at familien er færdige med kriminalitet. Santino fik dog både en dom for tyveri under optagelserne ligesom han er tiltalt i en voldssag. (Privatfoto) Krimi Det så du ikke på TV: Sigøjner-sønner dømt under optagelser

- Vi mener også man skal straffe hårdere og sende udenlandske statsborgere ud af landet til afsoning af straffen i deres eget land. Hvorfor ikke udvise, når der er mulighed for det? Hvis man ikke vil det danske samfund, så må man få et spark i rumpetten og så ud af klappen, fastslår Brian Mikkelsen, der ikke mener, at det er problematisk, at TV2 har lavet et program om familien:

- Jeg syntes familien udstiller sig selv i programmet. De er sikkert selv godt tilfredse med udsendelsen, men jeg tror de fleste danskere tænker 'Nej, det skal fandme være løgn det her. Det er for groft. Det må stoppe'. Det er en balancegang, men jeg synes, at det er fint, at programmet blev sendt.

TV2-programmet fik også rockeren Brian Sandberg, der selv har tilbragt en rum tid bag tremmer, til tasterne på Facebook, hvor han skrev:

'LUK NU RØVEN FOR FAEN: - Jeg fik lige set en smule af TV 2 program her til aften tsk tsk!! Seriøst hvis man er dømt for voldtægt, som en af de sigøjnere tilsyneladende er blevet. Så er man efter min opfattelse en skide parasit som er uden for pædagogisk rækkevidde, og så kan jeg ikke forstå at, nogen som helst gider høre på sådan en klovn!! Skrid ud af mit TV!!!'.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere