Annonce:
Annonce:

Raser over mælk til tre kroner: Vi købte hele lageret og fodrede kalvene

Irene Rasmussen og Karsten Weinkouff reagerede prompte, da den lokale købmand slog usædvanligt tilbud op på Facebook

Karsten Weinkouff og Irene Rasmussen var torsdag forbi Ekstra Bladet, hvor de fik lejlighed til at tjekke udsigten over Rådhuspladsen fra chefredaktør Poul Madsens kontor. - En elendig udsigt. Kom til Nordjylland. Så skal vi tale om udsigt, siger Karsten Weinkouff. Foto: Stine Tisvilde
Karsten Weinkouff og Irene Rasmussen var torsdag forbi Ekstra Bladet, hvor de fik lejlighed til at tjekke udsigten over Rådhuspladsen fra chefredaktør Poul Madsens kontor. - En elendig udsigt. Kom til Nordjylland. Så skal vi tale om udsigt, siger Karsten Weinkouff. Foto: Stine Tisvilde
Annonce:
Følg Samfund

Irene Rasmussen og Karsten Weinkouff vil ikke være til grin.

Derfor sørgede de to hurtigt for, at et tilbud på billig mælk hos deres lokale købmand hurtigt blev hevet ned af hylderne igen.

Tre kroner for en liter mælk var for meget af det gode.

- Vi købte hele lageret. Og så var der ligesom ikke noget tilbud længere. Og så fodrede vi vores kalve med mælken. De kunne heller ikke lide det, siger Karsten Weinkouff, som driver Bondegården Nørrevang i det nordjyske.

Her har han en bedrift på 340 blandede malkekøer. Og han tjener stort set ikke penge på dem for tiden, siger han.

Føler sig til grin
Det var Irene Rasmussen, som opdagede tilbuddet på Facebook. Hendes mand har 70 sortbrogede malkekøer på gården Håbet i nærheden.

- Han var ved at himle, forklarer hun.

Annonce:

Når de to gør, som de gør, så skyldes det, at de ikke vil finde sig i de lave priser. De føler, de er til grin. Og de er trætte af, at supermarkeder og købmænd hele tiden forsøger at gøre mælk til slagtilbud. På den måde underminerer de markedet. Og de gør det umuligt for danske mælkeproducenter at have en ordentlig forretning.

Bestilte 2,4 ton mælk ved en fejl, men Johnny er glad igen

For det er en tendens i tiden, hævder de to.

- For det første har mine køer produceret mælken. Og jeg har medarbejdere, som har slidt og slæbt og skal have løn. VI bruger medicin og alt muligt andet. Hvis ikke det er mere værd at producere mælk, så skal det simpelthen ikke sælges, fortsætter Karsten Weinkouff.

Ifølge Karsten Weinkouff har det aldrig været så svært at tjene penge på at producere mælk som nu i løbet af de 35 år, han har gjort det. Foto: Stine Tisvilde
Ifølge Karsten Weinkouff har det aldrig været så svært at tjene penge på at producere mælk som nu i løbet af de 35 år, han har gjort det. Foto: Stine Tisvilde

Folk vil godt betale 7 kroner
Han har opfattelsen af, at de store supermarkedskæder handler stik imod forbrugernes ønske.

- De folk, vi taler med, siger, at de godt vil betale syv kroner for en liter mælk. Så det er faktisk uforståeligt, at Coop og Arla bliver ved, siger Karsten Weinkouff.

- Vi føler os trådt på, supplerer Irene Rasmussen.

Annonce:

Faktisk var det en god forretning. For Karsten Weinkouff får selv 2 kroner og 62 øre for en liter mælk. Han gav 2 kroner og 95 øre pr. liter mælk hos købmanden. Altså kostede hver liter ham alene 32 øre.

Vil gøre det igen
Og for de 200 liter mælk, som der var på lageret hos købmanden, har de altså samlet betalt 64 kroner, når de trækker indtægten fra.

- Det var en billig fornøjelse. Og det er ikke noget, der afskrækker os fra at gøre noget lignende igen, siger han.

Karsten Weinkouff og Irene Rasmussens stunt har gjort så stort indtryk på folk i det nordjyske, at en lokal tv-station valgte at fortælle om deres aktion. Og det har siden ført til, at de er blevet inviteret til København for at deltage i DR Aftenshowet torsdag aften.

- Men jeg synes, at Ekstra Bladets læsere også skulle have lejlighed til at høre om sagen. Derfor henvendte vi os, siger Karsten Weinkouff.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: