Raser over nye fraværsregler: Gymnasieelever boykotter undervisning

Tusindvis af gymnasieelever landet over boykottede mandag undervisningen. Eleverne er rasende over de nye fraværsregler, som regeringen har indført

'Fuck fravær' blev der skrevet henover en tavle på Rødovre Gymnasium, hvor der blev demonstreret mod de nye fraværsregler. Privatfoto
'Fuck fravær' blev der skrevet henover en tavle på Rødovre Gymnasium, hvor der blev demonstreret mod de nye fraværsregler. Privatfoto

Mandag kom eleverne ikke bare for sent. De har valgt helt at blive væk fra undervisningen i protest mod nye fraværsregler.

Fremover vil gymnasieelever blive registreret som 100 procent fraværende i en undervisningstime, hvis man kommer bare et minut for sent til undervisningen.

I sidste uge var der strejker på både Svendborg Gymnasium og Slagelse Gymnasium.

Se også: Stor bekymring: Elever har stigende fravær

Mandag blev undervisningen boycuttet på seks forskellige gymnasier. Både VUC & HF Nordjylland, Rødovre Gymnasium, Gefion Gymnasium, Albertslund HHX og HTX i Holsterbro og på Aurehøj i Gentofte.

Det skriver BT.

Det betyder den nye bekendtgørelse om fravær

22. oktober 2018 trådte en ny bekendtgørelse om bekæmpelse af fravær i gymnasiale uddannelser i kraft.

Det betyder blandt andet, at:

- eleven registreres fuldt ud fraværende, når personen ikke møder rettidigt til undervisningen eller lektionen, eller hvis eleven afbryder sin deltagelse i undervisningen og derved ikke opfylder sin mødepligt. Der er dermed ikke muligt længere at have 50 procents fravær for en lektion.

- eleven ikke må forlade undervisningen før tid, selvom der allerede ved lektionens begyndelse er ført fravær. Undervisningsministeriet har ikke centrale retningslinjer for, hvordan den enkelte lærer skal håndtere elevers behov for toiletbesøg, og det er ikke hensigten, at der ikke kan gives tilladelse til, at elever går på toilettet.

- incitamentet for at møde til tiden forhåbentligt øges, når der skal føres fravær ved begyndelsen af undervisningen.

- elever har mulighed for at afgive bemærkninger til registreringen af deres deltagelse i undervisningen. Det betyder, at elever, som måske er mødt for sent på grund af problemer med offentlig transport, har mulighed for at fortælle om det elektronisk. Skolen har efterfølgende ansvaret for at vurdere, om elevens samlede fravær og angivelser af årsager dertil giver anledning til sanktioner.

Hele bekendtgørelsen kan læses her.

Kilder: Retsinformation og Undervisningsministeriet.

Og bliver man for meget væk, kan det få konsekvenser for landets gymnasieelever. De kan miste deres SU, og står det slemt til, kan de blive smidt ud af skolen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

På Rødorvre Gymnasium nedlagde man undervisningen i protest mod de nye fraværsregler. Foto: Privatfoto
På Rødorvre Gymnasium nedlagde man undervisningen i protest mod de nye fraværsregler. Foto: Privatfoto
 

Hamrende uretfærdigt
20-årige Casper Brix Sørensen var med til at demonstrere på VUC & HF Nordjylland.

- Det er hamrende uretfærdigt, at eleverne bliver straffet for at komme ét minut for sent, selvom man er i klassen resten af tiden. Sådan vil det jo aldrig være på en arbejdsplads, og lærerne kommer tit selv 10 minutter for sent, siger han til Ekstra Bladet.

Se også: Gymnasieelev fik ondt i maven: - Jeg blev straffet for at tisse da jeg var i skole

Artiklen fortsætter under billedet ...

Casper fortæller, at ikke alle elever synes, det var en god idé at demonstere. De mener, der blev frataget dem undervisning, de ret har ret til. Foto: Privatfoto
Casper fortæller, at ikke alle elever synes, det var en god idé at demonstere. De mener, der blev frataget dem undervisning, de ret har ret til. Foto: Privatfoto
 

På VUC & HF Nordjylland spærrede eleverne deres lærere inde på lærerværelset - dog ikke mod lærernes vilje. De demonstrerende elever brugte derefter timerne på at arbejde på faglige projekter i klasseværelserne for at vise, at man gerne vil det faglige.

Karoline Frydenlund Andreasen er en af dem fra Rødovre Gymnasium, der nedlagde undervisningen.

Eleverne mødte ind klokken otte og sagde til lærerne, at de nedlagde undervisningen, hvorefter de lavede bannere og skrev deres fraværsprocenter op på en tavle under sloganet 'Vi er ikke bare et tal'.

Se også: Nye fraværsregler provokerer: Ingen rabat når man kommer 5 minutter for sent

- Man burde kunne se på det mere individuelt, så man kunne tage fat i dem, der ofte bliver væk, i stedet for at det skal gå udover os alle, siger hun til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Karoline, der går i 1. g på Rødovre Gymnasium, var med til at spærre gymnasiet gange af i forbindelse med strejke, Foto: Privatfoto
Karoline, der går i 1. g på Rødovre Gymnasium, var med til at spærre gymnasiet gange af i forbindelse med strejke, Foto: Privatfoto
 

Offentlig transport
Eleverne vil i fremtiden også få fravær, hvis den sene mødetid skyldes forsinkelser i offentlig transport, ellers hvis man bliver nødt til at gå fem minutter før tid for at tage til læge eller studievejleder.

16-årige Karoline frygter, at de nye fraværsregler i sidste ende kommer til at betyde, at flere bare bliver væk fra skole.

- Måske var fraværsprocenten for høj før. Men hvis man kan se, at bussen er forsinket, og man derfor selv kommer fem minutter for sent, kan man lige så godt blive væk i forhold til fravær.

Men så misser man jo undervisningen, og det er et problem, siger hun og pointerer, at der nogle gange kan ske uforudsete hændelser, der gør, at man ikke kan undgå at blive forsinket.

Artiklen fortsætter under billedet ...

På Rødovre Gymnasium er eleverne meget utilfredse med, at de nu kan få 100 procent fravær, hvis de kommer ét minut for sent. Privatfoto.
På Rødovre Gymnasium er eleverne meget utilfredse med, at de nu kan få 100 procent fravær, hvis de kommer ét minut for sent. Privatfoto.
 

Casper Brix Sørensen er enig i analysen fra Karoline Frydenlund Andreasen. Han tror også, fraværsprocenten vil stige.

Se også: Politiker kræver at elever kommer til tiden: Vil ikke svare på sit eget fravær

- Læring skal i første række, så selvfølgelig er det vigtigt, vi kommer til undervisningen. Men hvis man er en trofast elev, skal man ikke straffes for at komme et minut for sent, siger han.

- Jeg håber, det, vi har gjort i dag, når ud til hr. og fru Danmark som et politisk budskab. Tirsdag dukker vi op i skole, som vi plejer, i håbet om at tingene vil ændre sig.

- Vi kan selvfølgelig demonstrere hver dag, for vi skal selvfølgelig have undervisning.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen