Rasmus’ pædofili-video går Danmark rundt: Men far, jeg vil jo bare have et kram

Rasmus Lind, 26-årig pædagogmedhjælper, var vred, da han kom hjem forleden. Det kom der en sang og et viralt hit ud af

Se videoen, som flere tusinde allerede har set på Facebook, her. Video: Privat/Rasmus Lind
Følg Samfund

26-årige Rasmus Lind arbejder som pædagogmedhjælper på en skole i Storkøbenhavn. Forleden havde han en oplevelse på sit arbejde, der fik ham til at fare direkte hjem til tastatur og tangenter.

- Der var en bekymret dame, som havde set, at der sad en mand ude i køkkenet med et barn på skødet, og sagde, at han nok skulle passe på, fordi det jo kunne se forkert ud, siger Rasmus Lind til Ekstra Bladet.

Pædagogmedhjælperen havde travlt på det tidspunkt, så han fik bare fremstammet til kvinden, at det skulle hun ikke tænke nærmere over. Men oplevelsen blev hængende i Rasmus Lind resten af dagen.

- Jeg er sikker på, at det var oprigtigt ment, men det fik mig til at tænke over, at jeg er så træt af den unødvendige paranoia. I mine øjne er det noget af det mest naturlige at lade børn sidde på skødet. Børn har brug for omsorg, og børn skal have lov at være børn, siger Rasmus Lind.

Da han kom hjem, siger han, var han virkelig vred. Og det kom der sangen ’Far og Søn' ud af.

- Jeg ville bare ud med de mange følelser, og så lagde jeg sangen ud på Facebook. Jeg tænkte bare, at det var mine venner, der ville komme til at se den, siger Rasmus Lind, som ikke havde regnet med, at videoen, der netop har rundet 312.000 visninger og 1600 delinger på det sociale medie, ville blive så populær.

Flere har i videoens kommentarer rost Rasmus Lind og sagt, at han må være en rigtig god far. Men overfor Ekstra Bladet understreger han, at han altså ikke selv har børn – sønnen i videoen er fiktiv, men debatten er både faktuel og aktuel.

Se hele sangen i toppen af artiklen.

Tidligere i år klagede forældre til børn i flere danske institutioner over, at mandlige pædagoger fik lov at passe deres børn. Det fik far Søren til at reagere stærkt på Facebook.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+