Se billederne af hvalpene i galleriet herover.
Bare to dage gamle var de syv hvalpe, som et hundecenter, Pet Network Humane Society, fandt og reddede fra en skraldespand i Californien 29. oktober 2014.
Nogle af dem var endda stadig sammenkædet af deres navlestrenge, da de lå i skraldespanden i Californien. Dyrecenteret kørte to timer fra Nevada til nabostaten for at hente og redde dyrene.
- Vi fik dem i sidste øjeblik. De var så små, at to hvalpe kunne være i en hånd, siger Jason Stipp, der er direktør i dyrecenteret fra Nevada, til mediet Today.com.

Ifølge Jason Stipp er grunden, til at det var dyrecentret i Nevada, som skulle hente hundene og ikke et fra Californien, at de havde mere plads i Nevada.
- Hvis vi ikke havde haft plads, ville hundene være aflivet nu, siger direktøren til mediet.

Mange frivillige hjalp
Jason Stipp fra dyrecentret fortæller, at det er et stort arbejde at passe på så små hunde, når de ikke har en mor.
- Det første vi gjorde var at skaffe frivillige, som kunne binde sig til sådan et ansvar at passe hundene. Man skal jo både blande modermælkserstatning og made dem hver anden time. Så det er et fuldtidsjob, for de skal jo også have kærlighed, siger Jason Stipp.
Det lykkedes dog at få hundene til at trives, og efter fem uger kunne de spise mad selv.
I sidste uge blev alle syv hvalpe bortadopteret.
- Det er derfor, jeg gør det her. Det er fantastisk at kunne redde sådan nogle liv, siger Jason Stipp.

Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.