Redningsplan afblæst: Flyselskab tæt på konkurs

Det islandske lavprisselskab WOW air er faretruende tæt på en konkurs, efter forhandlinger med to selskaber er brudt sammen

WOW air hører hjemme i Island og flyver både til USA og Europa, heriblandt København. Foto: Ritzau Scanpix
WOW air hører hjemme i Island og flyver både til USA og Europa, heriblandt København. Foto: Ritzau Scanpix

Efter fire måneder forsøg på at redde flyselskabet WOW air fra konkurs er redningsplanen gået i vasken.

Forhandlinger med både Icelandair og den amerikanske kapitalfond Indigo Partners er gået i vasken over weekenden.

Det skriver flymediet check-in.dk.

Dermed læner WOW air sig op af en konkurs. De første ni måneder af 2018 blødte firmaet 225 millioner kroner, og i december fyrede WOW air 111 ansatte og skar ned på antallet af flyruter.

Dengang begyndte WOW air at forhandle med Icelandair for at undgå et økonomisk kollaps.

Forhandlingerne varede dog ikke længe, og kort efter blev der indledt forhandlinger med Indigo Partners.

De brød dog sammen i sidste uge, og efterfølgende genoptog WOW air og Icelandair deres forhandlinger. Det holdt dog kun et par dage.

'Icelandair har besluttet, at selskabets mulige involvering i WOW airs drift som meddelt 20. marts 2019 ikke vil blive realiseret,' meddeler Icelandair ifølge check-in.dk.

Vil konvertere gæld
Fra WOW air er meldingen, at de arbejder på at konvertere gæld til aktiekapital, så flyselskabet kan reddes.

'Et flertal af WOW airs obligationsejere og andre kreditorer er i fremskredne drøftelser om at nå en aftale om frivillig omstrukturering, herunder en aftale om at konvertere nuværende gæld til aktiekapital og finansiere selskabet mod en langtrækkende økonomisk bæredygtighed. Yderligere informationer vil blive givet i morgen (mandag, red.),' lyder det ifølge check-in.dk fra WOW air.

Ifølge branchemediet skal WOW air betale, hvad der svarer til 8,3 millioner i renter på obligationlån fra efteråret, og det er ifølge check-in.dk penge, som virksomheden ikke har.

27 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere