Rees tiger slog hun ihjel: Her er Asims fremtid

Havde en anmærkning om aggressivt sammenstød med hun, da han kom til Danmark, men har været blid og fertil siden

Syvårige Asim, der her flyttes fra Ree Park Safari, har dræbt en tiger i London Zoo. Video: Ree Safari Park

Se i videoen herover, hvordan Asim bedøves og gøres klar til at blive sendt til London

Det skulle have endt i sex og sød musik, da den sjældne Sumatra-tigerhan Asim fra danske Ree Park Safari blev fløjet til London Zoo for at parre sig med huntigeren Melati.

Men da dyrepasserne fredag lukkede de to tigre ind i samme bur, røg de i totterne på hinanden, og Melati endte med at blive slået ihjel efter få minutter.

Direktør i Ree Park Safari, Jesper Stagegaard, er ikke i tvivl om, at dyrepasserne i London Zoo har taget alle de forholdsregler, de skulle.

Han fortæller dog, at Asim ellers er en blid og erfaren far.

- Årsagen til, at han er sendt af sted til London, er, at han i Ree Park faktisk er far til fire kuld. Få dage efter, han var rejst fra Ree Park, blev det fjerde og sidste kuld født. Tre killinger, som er helt bittesmå og ikke engang har fået øjne endnu, fortæller Jesper Stagegaard.

Asim er syv år gammel og født i Frankfurt.

Før han kom til Ree Park Safari for nogle år siden, var han en tur over Heidelberg Zoo i Tyskland, som også indgår i avlsprogrammet for bevarelse af Sumatra-tigeren.

Her var Asims parringsforsøg med en tiger-hun heller ikke gået super-godt, fordi de røg i totterne på hinanden. Dengang var det dog ikke med døden til følge som i London Zoo, og dyrepasserne mente, at det i særligt grad var hunnen, der havde været aggressiv i det tilfælde.

Syvårige Asim fra Ree Safari Park har dræbt en tiger i London Zoo. Foto: London Zoo
Syvårige Asim fra Ree Safari Park har dræbt en tiger i London Zoo. Foto: London Zoo
 

Syvårige Asim fra Ree Safari Park har dræbt en tiger i London Zoo. Foto: London Zoo Samfund - 8. feb. 2019 - kl. 21:15 Tiger fra dansk dyrepark dræber sjælden tiger i London Zoo

- Han kom derefter til Ebeltoft, uden at han på daværende tidspunkt havde været far til nogen, med en note om, at man mente, at det her clash skyldtes hunnens fysik, men at man også syntes, at han havde opført sig aggressivt, dog uden dødsfald, siger direktøren.

Parrede efter få sekunder
Med det in mente satte Ree Park deres tigerhun Gasha og Asim sammen, så de kunne se og snuse til hinanden, men med tremmer imellem. Og i løbet af bare en uge udviste de meget sympati for hinanden.

-  Der er ingen aggressiv adfærd, og de ligger oven i købet om natten og sover med ryggen op af hinanden med tremmerne imellem. Så vi vover pelsen og lukker dem sammen med alle de forholdsregler, man tager, og der går få sekunder, så parrer de sig og har altså fået fire kuld siden, siger Jesper Stagegaard og fortsætter:

- Han har aldrig været aggressiv hos os. Han har tværtimod været en af de fantastiske tigre, hvor vi har kunnet sætte huntigeren sammen med ham igen relativt kort tid efter fødslen. Og han har været legeonkel for de her tigerunger, siger han og nævner, at det ellers er set, at hantigre æder ungerne, fordi de ser dem som byttedyr.

- Risikerer Asim nu at blive aflivet?

- Nej, der er så få Sumatra-tigre tilbage. Hvis han havde udvist fuldstændig atypisk adfærd, slået den ene tiger efter den anden ihjel og opført sig mærkeligt, så det er klart, at så kan man være nødt til at tage nogle drastiske beslutninger - i første omgang eksempelvis sige, at den her skal bare være en udstillings-tiger i en zoo, hvor man ikke er interesseret i at yngle, siger Jesper Stagegaard og tilføjer, at det ikke er tilfældet med Asim.

Ny mage
- Asim udviser al den naturlige tiger-adfærd, han skal, så der er ikke noget mærkeligt i ham. Han er en super tiger, og jeg er overbevist om, at man skal nok finde en mage til ham, som skal fungere, siger direktøren.

Det var aldrig meningen, at Asim skulle tilbage til Ree Park fordi han og Gasha har haft så stor avlssucces, at deres genkombination nu vurderes at være rigeligt repræsenteret.

Til gengæld har Ree Park Safari en tigerhan på vej fra London Zoo.

- Han skulle lige på et kærlighedsophold i en anden zoo, hvor han skal parre sig med en anden hun, før han om relativt kort tid lander i Ebeltoft, fortæller direktøren.

Sumatra-tigre, der lever i junglen i Sumatra i Indonesien, er yderst truede i det fri. Ifølge BBC var der i 1970 registreret 1000 Sumatra-tigre i det fri. I dag er det tal nede på blot 300. I fangenskab kan Sumatra-tigre blive omkring 20 år. Sumatra-tigre er den mindste af fem tiger-arter og har de smalleste sorte striber.

40 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen