Regering med vild udmelding: Få børn og modtag gratis stykke land som tak

Få barn nummer tre og bliv belønnet med et gratis stykke land, lyder et kontroversielt tiltag fra den italienske regering

Forældre, der får barn nummer tre mellem 2019 og 2021 skal have et gratis stykke land, siger Italiens regering. Foto: Colourbox
Forældre, der får barn nummer tre mellem 2019 og 2021 skal have et gratis stykke land, siger Italiens regering. Foto: Colourbox

Italiens højrefløjs-regering vil lokke kvinder til at få flere børn ved at tilbyde familier et stykke gratis jord, hvis de får et tredje barn.

Et initiativ, der skal komme en stagnerende fødselsrate, der er den laveste i Europa, til livs, skriver blandt andre Independent og det italienske medie QuiFinanza.

Planen er allerede en del af regeringens foreløbige budget for næste år, og lægger op til, at forældre, der får et tredje barn mellem 2019 og 2021, gennem de næste 20 år vil få tildelt et stykke land.

Familierne vil desuden også blive tilbudt at kunne optage lån op til 175.000 euro svarende til cirka 1.300.000 millioner kroner med nul procents rente, hvis de vælger at bygge hus i nærheden af deres nye land.

- Det siges, at italienerne får færre børn, og at der skal gøres noget for at vende tendensen, siger landets landbrugsminister, Gian Marco Centinaio, ifølge Independent.

- Det er derfor, ministeriet vil bidrage med landsbrugsjord, når folk stadig får børn, tilføjer han.

Sidste år blev 464.000 fødsler registreret i Italien – et rekordlavt tal og et fald på to procent siden 2016.

Ifølge Coldiretti, den førende italienske landmandsforening, ejer den italienske stat en halv million hektar landbrugsjord, hvilket svarer til omtrent fire procent af den samlede landbrugsjord.

112 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere