Regeringen vil lade elever læse alene i 500 timer

Gymnasieelever skal arbejde alene i 500 timer, foreslår regeringen, der kalder timerne for "fordybelsestid".

Med sit nye gymnasieudspil vil regeringen dele gymnasiet op i undervisningstid med lærere og fordybelsestid, hvor eleverne som udgangspunkt arbejder på egen hånd enten hjemme eller på gymnasiet.

På gymnasier og HHX vil fordybelsestiden udgøre cirka 500 timer, lyder det i regeringens udspil. På HTX får eleverne endnu mere selvstudium med cirka 630 timers fordybelsestid.

Den samlede undervisningstid for hver elev øges samtidig med cirka 130 timer i STX og HHX, mens den øges med cirka 150 timer i HTX.

- Vi vil styrke de gymnasiale uddannelser, så flere unge bliver i stand til at starte på en videregående uddannelse. Gymnasiet er for dem, der gerne vil læse videre, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen under præsentationen af regeringens gymnasieudspil.

- De unge har hver især muligheder, og med det følger også et ansvar for at gøre sit bedste. Vi har ansvaret for at give dem de bedst mulige betingelser.

For at skabe en mere jævn fordeling af elevernes arbejdsbyrde i løbet af skoleåret vil regeringen lægge skemalagte studieaktiviteter ind i eksamensperioden i 1.g og 2.g. Dermed ser det ud til, at læseferien bliver fyldt op med faglige aktiviteter.

Regeringen nævner som eksempel herpå særlige kurser for elever, der skal indhente fagligt stof, almindelige undervisning i fortsætterfag eller skriftlige opgaver.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere