Annonce:
Annonce:

Region advarer: Problemet er langt større end først antaget

Man fraråder stadig at komme i kontakt med havskum og at spise vildt fra en 42 kilometer lang kyststrækniing

I sommer lød det også, at man skulle undgå kontakt med havskum på stranden ved Thorsminde. Foto: René Schütze
I sommer lød det også, at man skulle undgå kontakt med havskum på stranden ved Thorsminde. Foto: René Schütze
Annonce:
Følg Samfund

Det er ikke et lokalt problem på den jyske vestkyst.

I stedet er der tale om en generel samfundsudfordring med det giftige flourstof PFAS.

Sådan lyder konklusionen i en pressemeddelelse på baggrund af en netop afsluttet undersøgelse foretaget af Region Midtjylland.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Denne strækning er berørt af det forhøjede niveau af PFAS, lød det i sommer. Foto: Lemvig Kommune.
Denne strækning er berørt af det forhøjede niveau af PFAS, lød det i sommer. Foto: Lemvig Kommune.

Ingen hovedkilde
I februar 2022 fandt regionen således høje koncentrationer PFAS i en sø nær en nedlagt losseplads ved Thyborøn, og siden har man fundet stoffet i både andre søer, havet og jorden i området

Annonce:

- Vi troede i første omgang, at vi skulle finde en hovedkilde til PFAS-forureningen lokalt. At det for eksempel kunne skyldes udsivning fra den gamle losseplads eller en lokal brandøvelsesplads. Men undersøgelserne strækker sig over et stort kystnært område, og resultaterne viser, at vi finder PFAS både i havvandet, strandsand, græs og engarealer, og der er ikke en enkeltstående kilde i området, der skaber så udbredte PFAS-forekomster.

- Forureningen på land tyder på at komme via spredning fra havet fx gennem havskum, forklarer Morten Bondgaard, der er chef for Region Midtjyllands jordforureningskontor.

Dermed er konklusionen, at PFAS-fundene på Harboøre Tange meget vel kan skyldes, at stoffet findes i havet, som på grund af blandt andet blæst og havskum skaber forureningsspredning til land.

Det er altså en generel og større udfordring end først antaget, som tilfældigt først blev opdaget i det vestjyske, lyder det videre i pressemeddelelsen.

Vinterbadning tilladt
Styrelsen for Patientsikkerhed advarede i juni borgere om, at de skulle undgå havskum på stranden eller i vandkanten på en 42 kilometer lang kyststrækning fra Thyborøn i nord til Bøvling Klit i syd.

Annonce:

Her er det dog stadig fint at tage en dukkert i havet, hvis man er vinterbader. Et badeforbud er således ikke i kortene, oplyser Region Midtjylland, der dog fortsat fraråder:

'Direkte kontakt med det blivende havskum, der ligger på stranden og i strandkanten efter en storm'.

Det anbefales også, at man ikke spiser vildt, der er skudt i området. Fødevarestyrelsen har fundet PFAS i vildt fra Harboøre Tange og også længere nordpå ved Agger Tange i Thy.

Derfor har Naturstyrelsen nu midlertidigt indstillet jagten i de områder. 

De almindelige regler om fiskeri- og badeforbud i Thyborøn Fjord, Harboøre Fjord og ud for Høfde 42 gælder fortsat.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
BREAKINGBREAKING
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Vi har et samfund, hvor systemet er blevet vigtigere end borgeren

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: