Region til 40.000 ansatte: Coronapas eller hjem uden løn

Region Hovedstaden kræver fra mandag, at knap 40.000 ansatte skal vise coronapas for at møde fysisk på job

Følg Samfund

Næsten 40.000 ansatte i Region Hovedstaden skal fra mandag kunne fremvise et gyldigt coronapas, hvis de vil møde på arbejde.

Ellers bliver de sendt hjem uden løn, indtil de kan vise et.

Det skriver regionalmediet TV 2 Lorry.

Regionen har mulighed for at stille kravet om coronapas som følge af en lov, som Folketinget vedtog i den forgangne uge.

Og af en intern mail, som regionen har sendt til de titusindvis af medarbejdere, og som TV 2 Lorry har set, fremgår det angiveligt, at de ansatte sendes hjem uden løn, hvis de ikke har et gyldigt coronapas.

Det kan tilsyneladende også i sidste ende koste jobbet, hvis man modsætter sig.

- Hvis du ikke vil efterkomme et pålæg om at fremvise coronapas eller ikke vil lade dig teste, kan det få ansættelsesretlige konsekvenser, fremgår det ifølge TV 2 Lorry af beskeden.

Det er ifølge regionen op til den enkelte arbejdsplads at bestemme, hvordan kontrollen af coronapas skal foregå i praksis.

Man kan få et gyldigt coronapas på tre måder.

Som færdigvaccineret mod covid-19 har man gyldigt pas i et år fra andet stik. Hvis man tidligere er smittet med covid-19, giver det et halvt års gyldighed i passet.

Slutteligt kan man lade sig teste for coronavirus. En negativ pcr-test giver et gyldigt coronapas i 72 timer, mens en negativ lyntest gør coronapasset grønt i 48 timer.

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Bliv opdateret på dagens coronatal her.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.