Regioner får en milliard ekstra kroner til sundhed

Ny økonomiaftale mellem regionerne og staten fokuserer på sundhed, psykiatri og fjerner omstridt krav

Arkivfoto: Ritzau/Scanpix
Arkivfoto: Ritzau/Scanpix
Følg Samfund

Staten og regionerne har natten til tirsdag indgået en ny økonomisk aftale. Aftalen skal sende en milliard kroner ekstra til sundhedssektoren og løfte psykiatrien.

Det oplyser finansminister Kristian Jensen (V) ved et kort pressemøde i Finansministeriet tirsdag morgen.

- Det vigtigste for mig i denne her aftale er, at vi bliver ved med at investere i sundhed og velfærd. Og at det er en aftale, der kigger fremad.

- Vi sikrer en milliard kroner ekstra til bedre kvalitet og bedre behandling, siger ministeren.

200 millioner af den ekstra milliard er øremærket til psykiatrien.

Sundhedssektoren er presset af, at medicinpriserne stiger og der kommer flere ældre. Derfor er der behov for flere penge.

- Jeg er meget tilfreds med, at regeringen har lyttet til vores argumenter og anerkendt behovet for et substantielt løft til det sundhedsvæsen, som vi alle nyder godt af, siger Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, i en pressemeddelelse.

Samtidig fjernes det omstridte produktivitetskrav, der har pålagt sundhedssektoren at finde besparelser for to procent hvert år. Det har længe været et ønske fra regionerne at komme af med kravet.

- Jeg er meget glad for, at vi nu definitivt kan vinke farvel til produktivitetskravet, og at vi i stedet går aktivt ind i arbejdet med at omstille sundhedsvæsenet – med fokus på nærhed og sammenhæng, skriver Stephanie Lose.

Finansminister Kristian Jensen er også glad for, at produktivitetskravet er fortid.

- Vi har kunnet se, at kravet ikke altid har været til gavn for patienterne. Så nu laver vi en ny måde, så vi får en styring, der er til gavn for patienterne, siger han.

Aktivitetspuljen på 1,4 milliarder kroner bliver fjernet. Det var en pulje, hvor sundhedssektoren kunne få en slags bonus, hvis den overgik aftalte mål for effektivitet.

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.