Regioner på hævntogt: - Udtryk for syg embedsmandskultur

Topchef i Danske Regioner har i det skjulte orkestreret en række angreb på Styrelsen for Patientsikkerhed, viser mails

Styrelsen for Patientsikkerhed har politianmeldt Region Sjælland og ledende medarbejdere i regionen. Foto: Brian Karmark
Styrelsen for Patientsikkerhed har politianmeldt Region Sjælland og ledende medarbejdere i regionen. Foto: Brian Karmark

Sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner Erik Jylling har i det skjulte indledt et angreb på Styrelsen for Patientsikkerhed med formålet at svække tilsynet, hvis opgave er at varetage patienternes sikkerhed på blandt andet sygehusene.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af mails og sms-beskeder, de har fået adgang til.

Det er Danske Regioner, som står for sygehusdriften i Danmark. Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, siger til avisen, at hun er rystet over 'forsøget på at miskreditere Styrelsen for Patientsikkerhed'.

- Det er udtryk for en syg embedsmandskultur, siger hun til Jyllands-Posten.

Hævntogt
Styrelsen for Patientsikkerhed har flere gange kritiseret regioner for at have undersøgt kvinder mangelfuldt for brystkræft, hvilket er i strid med nationale retningslinjer. Styrelsen har også stillet krav om genundersøgelse af de berørte kvinder og politianmeldt Region Sjælland og ledende medarbejdere i regionen.

Derfor har Erik Jylling, ifølge Jyllands-Posten, trukket i trådene for at få andre aktører i sundhedsvæsnet til at gå imod Styrelsen for Patientsikkerhed. Efter hans opfattelse farer styrelsen nemlig for hårdt frem.

Erik Jylling beskylder tilsynet for at kriminalisere læger og få dem til at forlade faget, fordi de føler sig 'bortdømt'. Han beskylder dem også for at overfortolke de retningslinjer, som regionerne har brudt, og for på 'uetisk' vis at udsætte kvinder for unødig og skadelig røntgenstråling på baggrund af kravet om, at de berørte kvinder skal genundersøges, skriver Jyllands-Posten.

I en mail, som Jyllands-Posten er i besiddelse af, skriver Erik Jylling til direktøren i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, at styrelsen 'optræder som 'sheriffen skyder på det hele', uden at forholde sig til det faglige indhold.'

I samme mail beder Jylling Kræftens Bekæmpelse om at dæmpe kritikken af regionerne.

36 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere