Regionsråd lukker to sygehuse

Et flertal i regionsrådet i Region Nordjylland vedtog tirsdag, at regionen ikke længere vil drive sygehuse i Dronninglund og Nykøbing Mors

Fra efteråret vil der ikke længere være sygehusaktiviteter i Nykøbing Mors og Dronninglund. (Foto: Colourbox)
Fra efteråret vil der ikke længere være sygehusaktiviteter i Nykøbing Mors og Dronninglund. (Foto: Colourbox)

Region Nordjylland lukker to sygehuse.

Det står klart efter et møde i regionsrådet tirsdag, skriver Nordjyske Medier.

Beslutningen betyder, at der fra efteråret ikke længere vil være sygehusaktiviteter i Dronninglund og i Nykøbing Mors.

Fem partiers gruppeformænd havde på forhånd indgået forlig om en ny sygehusstruktur. Det var dog ikke alle medlemmer af de fem partier, der tilsluttede sig forliget, og afstemningen gik på tværs af partiskel. Efter afstemning var 26 for lukninger. 10 var imod, og fire undlod at stemme.

- Jeg er ked af, at vi må lukke to matrikler, som kvalitetsmæssigt er gode, men jeg kan desværre ikke se andre løsninger. Dette her er nødvendigt for at få tingene til at hænge sammen, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S) til Nordjyske Medier.

Modstandere af forliget havde stillet et ændringsforslag om, at det i stedet for sygehuset i Dronninglund var sygehuset i Hobro, der skulle nedlægges. Dette forslag samlede 13 stemmer, mens 27 stemte imod.

30 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere