Regnen vælter ned i Sønderjylland: Her har de fået fem millimeter på 10 minutter

Hvis du har en kælder, som ikke kan sikres mod skybrud, skal du fjerne værdifulde ejendele, vurderer meteorolog. Der er risiko for skybrud i det meste af landet

Arkivfoto: POLFOTO
Arkivfoto: POLFOTO
Følg Samfund

Har du billeder eller video fra det vilde vejr? Send dem gerne i en sms til 1224 (alm. takst) eller mail til 1224@eb.dk

Danskerne kan i øjeblikket kun drømme om sol, sommer og sandstrande.

Søndag bliver nemlig en meget våd affære, hvor DMI melder om risiko for kraftig regn og skybrud i hele landet undtagen Nordjylland.

Det voldsomme vejr kommer fra Tyskland og har allerede ramt Sønderjylland. Kort før klokken 11 er det Langeland, som er udsat.

  - Der var også lyn og torden indblandet. På 10 minutter fik de lokalt fem millimeter regn på egnen, hvilket svarer til intensiteten på et skybrud, forklarer meteorolog Jesper Eriksen fra DMI.

Det kraftige tordenvejr er gået ud over to huse i det sydlige Jylland.

  - Det drejer sig om et hus i Vojens og et i Vejle. Begge steder slog det ned i taget, og det gik kun ud over el-installationen. Brandvæsenet har været derude og kigge på det, og der er ingen personskader, siger vagtchef fra Syd- Sønderjyllands Politi Mads Leervad Dammark.

Femdøgnsprognose fra DMI's egen hjemmeside.
Femdøgnsprognose fra DMI's egen hjemmeside.
 

I følge DMI's egen hjemmeside er det nordlige Sønderjylland og nordlige Fyn omkring klokken 12.30 ramt af det voldsomme regnvejr. 

Der er fart på
Ifølge de officielle målinger har de endnu ikke målt mængden af vand til skybrud. Dette skyldes, at vejret bevæger sig for hurtigt i øjeblikket.

- Det bevæger sig med 40 til 50 kilometer i timen. Men jo mere det bevæger sig nord på, jo mere sætter vejret farten ned, siger Jesper Eriksen.

Det betyder, at hvis den voldsomme mængde regn fastholdes, kan fynboere og sjællændere risikere skybrud - det vil sige 15 millimeter på en halv time.

 

Dermed vil Fyn være dækket af det voldsomme regnvejr ved middagstid. Sjælland og København vil blive ramt i løbet af eftermiddagen og hen mod aftenen.

Meteorolog Lars Henriksen kalder det for en vanskelig vejrsituation, hvor bare små ændringer i fugtigheden og frontens hastighed kan få afgørende betydning, for hvor meget regn der kommer.

Derfor anbefaler Jesper Eriksen også, at man tager sine forholdsregler.

- Hvis du har en kælder, som ikke kan sikres mod skybrud, så skal du fjerne værdifulde ejendele. Hvis du skal ud og køre, skal du passe på akvaplanning og undgå viadukter.

Seneste nyt

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.