Regnvejrsbesked til forældre: Hold jeres børn hjemme

Forældre til småbørn i institution i Egedal fik forleden besked om at overveje fridag til ungerne på grund af dårligt vejr

Børn elsker at hoppe i vandpytter. Nogle børns forældre foretrækker, at det ikke er en heldagsbeskæftigelse, når de små er i vuggestue eller børnehave. Foto: Colourbox
Børn elsker at hoppe i vandpytter. Nogle børns forældre foretrækker, at det ikke er en heldagsbeskæftigelse, når de små er i vuggestue eller børnehave. Foto: Colourbox

Efter en måneds nedlukning af landet besluttede regeringen at åbne for pasning og undervisning af de yngste.

Men når det regner er det åbenbart bedst, at børnene ikke kommer, synes holdningen at være i mindst en børnehave og vuggestue.

Egedal Kommune modtog onsdag aften en besked i Famly-appen, som bruges til at kommunikere mellem institutioner og hjem, med en for nogen lidt overraskende opfordring.

Onsdag aften modtog flere forældre, der har børn i den integrerede institution Kildeholm i Ølstykke, en besked, som har undret flere.

'Kære forældre. Tak for jeres tålmodighed med alle de nye tiltag i forhold til at undgå Covid-19. Hvis I har overvejet at holde en fridag med jeres børn vil i morgen være et godt valg, da der er blevet lovet rigtigt dårlig vejr. Fortsat god aften,' lød anbefalingen i beskeden, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

En af forældrene bemærkede derpå, at børnene vel ikke SKAL være ude, hvis det regner.

Hertil lød svaret:

'Det vil være nødvendigt at nogle børnene er udenfor, da vi desværre ikke har kvadratmeter nok til alle er inde samtidig – der er dog blevet indrettet et skur som ekstra rum så børnene kan gå i læ for regnvejret.'

Bede chefen om en fridag
Ifølge en forælder til et barn institutionen, som er en af modtagerne af beskeden, har flere på baggrund af opfordringen valgt at holde deres børn hjemme i tørvejr.

Han ønsker ikke at stå frem med navn, men undrer sig over, hvad betalende forældre bliver bedt om at byde deres børn og arbejdsgiver med sådan en anbefaling.

- Der var en forælder i tråden, der skrev, at så måtte man jo bede chefen om en fridag, så barnet kunne få lov at være i tørvejr.

Et kig i DMI's vejrstatistik viser, at over en tredjedal af forårskvartalet i 2019 bød på nedbør i det i forårskvartalet regn i det nordsjællandske område. Faktisk var der hele 35 dage med nedbør mellem 1. marts og 31. maj.

Her er opfordringen fra Børnehuset Kildeholm.
Her er opfordringen fra Børnehuset Kildeholm.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Direktør beklager

Ifølge velfærdsdirektør i Egedal Kommune Søren Trier Høisgaard må børn også komme i institution i kommunen, når det regner.

'Jeg skal værre den første til at beklage den uheldige formulering. Selvfølgelig skal forældrene ikke holde børnene hjemme fordi det regner. Det er en misforståelse, som vi nu har rettet og sørget for ikke sker igen. Når det er sagt, så overholder vi de retningslinjer som er udstukket fra Sundhedsstyrelsen i forbindelse med åbningen af daginstitutionerne, at børnepasningen i videst omfang skal foregå udenfor,' lyder det i et skriftligt til Ekstra Bladet.

- Hvor forsvarligt er det fra Egedal Kommunes side at tilbyde pasningsforhold som de ovenfor beskrevne? At helt små børn ikke kan være sikre på at kunne komme indenfor, når det regner?

'Det er selvfølgelig ikke de mindste børn i vuggestuen der skal blive udenfor. Institutionen er en af vores mindre og der har vi indrettet plads til at kunne pusle og være indenfor med især de mindste børn. Og sådan er det i den pågældende institution,' lyder det fra velfærdsdirektøren.

- Forventer kommunen, at forældre kan meddele deres arbejdsgiver, at de er nødt til at beholde børnene hjemme fra vuggestue og eller børnehave, fordi det regner?

'Nej det gør vi ikke. Det er vores opgave at sørge for at børnene kan blive passet og at de er varme og trygge uanset vejret. Men uanset om der er CORONA-krise eller ej, så skal børn også være udenfor. Både når det regner, sner eller når solen skinner. Det handler om at børnene har varmt og vandafvisende tøj og sko med, når de lover regn.'

- Er det et rimeligt pres at lægge på forældres skuldre at opfordre dem til at holde børnene hjemme, fordi det er dårligt vejr?

'Nej'.

- Vil forældre i Egedal Kommune fortsat kunne modtage anbefalinger som den beskrevne fra dagtilbud, de betaler penge for at få passet deres børn i?

'Nej. Vi har sædvanligvis et rigtig godt samarbejde med forældre om at finde de bedste løsninger for børn og har i denne periode endnu mere  brug for at vi er sammen om gode løsninger.' 

Seks børn kan være i skuret

Egedal Kommunes kommunikationsafdeling oplyser om Børnehuset Kildeholm, at:

Der kun 34 børn ud af 46 indskrevne, der er mødt op oven på corona-nedlukningen.

18 af dem er børnehavebørn.

Der kan være mellem omkring 6 børn udenfor i det ryddede redskabsskur. Resten af børnehavebørnene kan være indenfor

Vuggestuen er indenfor. Der er selvfølgelig mulighed for ly til børnene når de er ude.