Rejsekort-gak er gået i hak

Politikerne vil beroliges med endnu en oprydningsliste over gakkede rejsekort-fejl

Transportminister Magnus Heunicke (S) blev tirsdag mødt af utilfredse rejsekort-brugere på Hovedbanen i København. (Foto: Jonas Reher)

Kritikere, der synes, at Danmarks nye billetsystem rejsekortet er et forældet og skrotnings-modent statsligt it-system, blev ikke beroliget i aftes.

For her stod det klar, at folketingets transportordførere og transportminister Magnus Heunicke (S) langt fra har mistet tålmodigheden med det milliardyre billetterings-system.

Som folketingsmedlemmer bruger de ikke selv rejsekortet, da de er udstyret et særligt befordringskort.

Derfor er de ikke blandt de hundredetusindevis af danskere, der - som Ekstra Bladet forleden kunne afsløre - alene i år er blevet straffet med 816.000 rejsekort-dummebøder, hvilket forbrugerorganisationer ser som bevis på, at folk bare ikke kan finde ud af bruge kortet.

Men politikerne fastholdt, at kortet er fremtiden.

Magnus Heunicke tror, at det omstridte Rejsekort snart kan blive overhalet af den teknologiske udvikling. (Foto: Polfoto/Jens Dresling) Samfund Rejsekort-minister: Kortet kan snart være fortid

- Vi har tillid til, at der nu bliver skabt overblik over alle problemerne med rejsekortet og fundet løsninger, sagde Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorenzen.

Samme budskaber kom fra andre transportordførere og fra transportministeren efter et møde med rejsekortets ledelse.

Mødet var kommet i stand efter, at Ekstra Bladet de seneste uger har afsløret, hvorledes rejsekort-brugerne døjer gevaldigt med unfair dummebøder, karantæner, der besværer deres fremkommelighed i den kollektive trafik - og en endeløs række af mere eller mindre gakkede og bureaukratiske rejsekort-fejl, der koster tid, besvær og irritation.

Politik Rejsekortet får frist til jul for at løse problemer

Mødets konklusion blev, at Rejsekort A/S i samarbejde med trafikselskaberne - eksempelvis DSB - udfærdiger en såkaldt aktionsliste, fejlliste eller oprydningsliste, der definerer alle de fejl og uhensigtsmæssigheder, der er ved kortet - samt udstikker estimater for, hvornår de er udbedret.

- Inden jul får vi sådan en oprydningsplan med alle rejsekort-problemer på bordet. Den vil jeg lægge frem for partierne. Jeg har tillid til, at alle problemer kan løses, sagde Magnus Heunicke, der havde brugt en del af dagen på at få skæld ud og råd af rejsekort-brugere på Hovedbanegården, København.

For halvanden år siden fandt et tilsvarende møde mellem transportordførere, minister og rejskortets ledelse sted. Dengang som i aftes var anledningen, at frustrerede rejsekort-brugerne via medierne havde alarmeret politikerne.

Også dengang blev politikerne - Heunickes forgænger og partifælle Henrik Dam Kristensen - og transportordførere fortrøsningsfulde:

-  Jeg er ganske godt tilfreds med dagens møde og især denne her aktionsliste, så brugerne i større grad kan følge med i, at deres klager og henvendelse bliver taget seriøst, sagde Kristian Pihl Lorenzen.

På et møde tirsdag skal selskabet forholde sig til, at der over 800.000 gange er registreret, at en bruger ikke har tjekket ud med kortet efter endt rejse. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Samfund Rejsekort skal forklare 800.000 forglemmelser

Samfund Hjerneforskers rejsekort spærret: – En politistat værdig

0 kommentarer
Vis kommentarer