Rejsekort skal forklare 800.000 forglemmelser

To måneder før salget af klippekort stopper i Hovedstaden, tvivler politikere stadig på rejsekortet

På et møde tirsdag skal selskabet forholde sig til, at der over 800.000 gange er registreret, at en bruger ikke har tjekket ud med kortet efter endt rejse. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
På et møde tirsdag skal selskabet forholde sig til, at der over 800.000 gange er registreret, at en bruger ikke har tjekket ud med kortet efter endt rejse. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Følg Samfund

Selskabet bag det udskældte rejsekort og repræsentanter for trafikselskaberne skal tirsdag eftermiddag forklare sig for transportminister Magnus Heunicke (S) og de politiske ordførere.

På et såkaldt statusmøde skal selskabet forholde sig til, at der over 800.000 gange er registreret, at en bruger ikke har tjekket ud med kortet efter endt rejse.

TV: Her går rejsekort-maskine helt amok

Den betyder, at brugeren bliver opkrævet en pris på 50 kroner for rejsen.

Det er fire gange så dyrt som en kort bustur til 12 kroner, men også mindre end en ottendedel af prisen på en togrejse fra Aalborg til København, som koster 431 kroner.

Ny skandale: Rejsende har fået ulovlige rejsekortsbøder

Men selvom der på nogle rejser kan være et økonomisk incitament til at lade være med at tjekke ud, så mener Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, ikke, at de mange forglemmelser kan være udtryk for snyd.

- Når der er over 800.000, så fortæller det mig, at det ikke kun er folk, der vil snyde. Så er det fordi, at systemet ikke fungerer, siger han til Ritzau.

Pendlere om dummebøder: Må betale ved kasse 1

Han vil på tirsdagens møde bede om en forklaring på de mange forglemmelser hos brugerne.

Ifølge Rejsekortets hjemmeside er der i år foretaget over 40 millioner rejser på kortet, og dermed er en ud af 50 rejser endt uden check-ud.

Det er nok til, at Venstre kræver systemet ændret.

- Jeg synes, vi skal finde en måde at komme af med bøderne på. Bøderne er problematiske, og det er ikke noget, der er med til at skabe generel tillid til rejsekortet, siger transportordfører Kristian Pihl Lorentzen til TV2 News med henvisning til opkrævningen på 50 kroner.

Rejsekort-minister: Kom og klag til mig

Mødet om rejsekortet finder sted kun to måneder før, at salget af klippekort i Hovedstadsområdet er sat til stoppe.

Denne dato er dog ændret adskillige gange på grund af problemerne med kortet.

Henning Hyllested vil ikke afvise, at en ny forlængelse af klippekortsalget kan komme på tale efter mødet, men han vil heller ikke kræve det på forhånd.

- Det seneste halve år har jeg fået markant færre henvendelser fra brugere, som har haft problemer med rejsekortet. Det tillader jeg mig at se som et tegn på, at der er sket forbedringer, siger han.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+