Annonce:
Annonce:

Reklame fører kunder bag lyset: 'Tingene bliver skærpet, når man kun har 30 sekunder'

Mobilselskabet 3 baserer deres seneste tv-reklame på et misvisende grundlag vurderer ekspert og cheføkonom

3's reklame er baseret på et falsk grundlag. Foto: Screenshot
3's reklame er baseret på et falsk grundlag. Foto: Screenshot
Annonce:
Følg Samfund

'Er du også en af de 57 procent, der løber tør for data på mobilen midt på måneden'?

Mobilselskabet 3 sender lige nu ovenstående spørgsmål i hovedet på danskerne i en tv-reklame i håbet om at lokke kunder til, men virkeligheden er en anden.

Det kan Ekstra Bladet nu afsløre efter at have fået adgang til den undersøgelse, som reklamen er baseret på.

Egen frie fortolkning
Svarene kommer fra en undersøgelse, som mobilselskabet selv har fået foretaget af analyseinstitutet Wilke. Her deltog knap 500 børnefamilier.

Af de adspurgte er det kun 3,4 procent, der har svaret, at de altid løber tør for data på mobilen i løbet af en måned. 53,8 procent svarer, at de løber tør 'nogle gange'.

Annonce:

Kresten Roland Johansen, der er ekspert, og underviser i statistik på Danmarks Medie - og Journalisthøjskole, er ikke imponeret over 3's metoder:

- Man får indtrykket af, at det er 57 procent af danskerne, der løber tør for data midt på måneden. Det udsagn er der mildest talt ikke dækning for, siger han.

Hvor ofte, hvornår og hvor mange familiemedlemmer, der løber tør for data, melder undersøgelsen heller intet om.

- Man kan kalde det en 'metode-ligegyldighed'. At lave en undersøgelse og så konkludere noget der kun er kvart dækning for. Det er deres egen frie fortolkning af svarene, siger Kresten Roland Johansen.

Martin Salamon, der er cheføkonom hos Forburgerrådet Tænk, er også kritisk.

- For at nå den konklusion, som 3 er nået her, skal man godt nok have skruet brillerne specielt på, siger han.

Annonce:

- Det ser jo faktisk ud til, at 97 procent af brugerne har data til overs, når måneden er slut. Det havde været meget mere rigtigt at lave en reklame, hvor man påpegede det, siger han.

Sådan flår teleselskaberne dig: To millioner abonnementer er for dyre

Højere mobilpriser på vej: Sådan vinder du priskrigen

For meget data i forvejen
3's reklame er sat i verden for at lokke folk til at købe en delepakke med 200 GB. Den store mængde data står i kontrast til Energistyrelsens seneste undersøgelse af danskernes brug af mobildata. Ifølge undersøgelsen bruger vi 5,1 GB per måned i snit.

Martin Salamon fra Forbrugerrådet Tænk peger på, at 3, med deres reklame, præsenterer seerne for et misvisende billede af virkeligheden.

- Selvfølgelig kan man lægge tallene sammen, som de gør, men det er ikke troværdigt. Ét velrenommeret firma som 3 burde ikke være nødt til at strække deres tal så langt, som de gør her, afslutter han.

***

3 Mobil: Vi beklager - men vil ikke trække den tilbage

Annonce:

Selv om 3 ikke har problemer med at sende falske markedsføringsbudskaber i hovedet på danskerne, er det anderledes svært at få lov at tale med mobilselskabets ansvarlige på området.

I stedet er det blevet til et mailsvar fra 3's Head of Marketing, Frederik Grøndlund Scholten.

- Hvad siger I til den kritik, som I får fra de to eksperter på området?

- Når man laver en reklamefilm og har 30 sekunder til at kommunikere et budskab, så er der nogle ting, der bliver kommunikeret meget direkte. Undersøgelsen spørger ind til, hvor mange der løber tør for data i løbet af en måned - og det er rigtigt, at vi her formidler midt på måneden i stedet for i løbet af en måned. Her ville det være mest korrekt at sige i løbet af en måned, det beklager vi.

- Men I giver da det klare indtryk, at 57 procent af danskerne løber tør for data i løbet af en måned. Det er jo ikke sandt?

Annonce:

- Vi kunne godt have markeret tallet med en stjerne, der forklarede undersøgelsen, eller have pointeret tydeligere i speaken, at de 57 procent er blandt familier. Det valgte vi ikke at gøre, fordi vi mener, at grafikken og fokus på familier i reklamen gør det klart, at der er tale om familier. Men på baggrund af Ekstra Bladets henvendelse, så kan vi nu se, at det ikke har været klart for alle – og det beklager vi og tager det med i vores overvejelser til næste gang.

- Vil I trække reklamen tilbage?

- Nej, det vil vi ikke.

Løber I tør for data?

Efter bedste videnskabelige eksempel gik Ekstra Bladet på gaden for at få en snak med danskerne om deres dataforbrug på mobilen.

Bo Rasmussen, 51 - Har uendelig data

- Jeg løber aldrig tør, fordi jeg har et abonnement, der har uendelig data. Det er sådan et erhvervs fra Telenor, så jeg betaler altså over 300 kroner for det. Det er dyrt. Det sker, at min datter gør, men så kan hun logge på wi-fi derhjemme, siger han til Ekstra Bladet.

Birgit Lauritsen, 69 - Ikke tør for data, men strøm

 

- Jeg bruger den mest min mobil til at tale med folk. Og hvis der går noget galt, har jeg andre til at hjælpe mig. Men jeg kan ikke finde ud af at gå på internettet på den. Så jeg løber ikke tør for data. Men det sker, den løber tør for strøm. Så er det svært at tænde igen!

Annonce:

Vivian Hjeresen, 50 -  Mobildata er vores internet

 

- Jeg har akkurat stået og puttet mere data på min mobil, så ja, jeg løber tør. Men vi bruger også vores mobildata som internet derhjemme. Det er det, som min 17-årige søn spiller på sin Playstation over. Men nu er vi ved at få lagt internet-kabel derhjemme.

Aniela Lundqvist, 18 - Bruger meget. Rigtig meget

- Jeg har fri data fra mobilselskabet Plenti. Men før det løb jeg konstant tør. Jeg bruger meget data. Rigtig rigtig meget. Jeg har betalt mit mobilabonnement, siden jeg var 16, så dengang blev det dyrt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: