Rekord-ung terrorist fængslet: Britisk teenager får livstid

En teenagedreng fra England har fået livstid, da han planlagde at halshugge politibetjente i Australien

Den 15-årige dreng ville dræbe politibetjente på Anzac Day. Dagen, hvor faldne australske og newzealandske tropper hædres (Foto: AP).
Den 15-årige dreng ville dræbe politibetjente på Anzac Day. Dagen, hvor faldne australske og newzealandske tropper hædres (Foto: AP).

En 15-årig teenagedreng fra England er blevet idømt livstid for angiveligt at planlægge en massakre i Australien. Han planlagde blandt andet at halshugge australske politibetjente på den australske og newzealandske Anzac Day.

Det skriver The Guardian.

På Anzac Day bliver folk, der er faldet i krig eller andre konflikter for Australien og New Zealand, hædret. Man mistænker derfor den 15-årige dreng for at have valgt dagen, da det i høj grad havde forarget befolkningen.

Heldigvis nåede det britiske og australske politi at samarbejde om at stoppe teenageren, inden det var for sent.

- Havde myndighederne ikke stoppet den sigtede person, havde han fortsat sin plan med at dræbe et stort antal mennesker, fortæller dommer Saunders til The Guardian.

Radikaliseret på hjemmesider
I retten mente anklagerne, at drengen var blevet radikaliseret på en jihad-hjemmeside, hvor medlemmerne tror på hellig krig. Siden da blev han kendt på hjemmesiden, og han står bag 89 Twitter-profiler med over 24.000 følgere.

Drengen blev arresteret den 25. marts i år, efter hans skole mente, at han udviste et ekstremt adfærd. Hans klassekammerater kaldte ham endda 'terroristen'.

I retten fortalte dommer Saunders, at drengens adfærd for alvor blev ændret, da han i 2014 kom i kontakt med tidligere IS-krigere i Australien.

- Han kommunikerede med ekstremister, der enten arbejdede for eller støttede IS. De var erfarne rekrutter, som var opsatte på at finde unge muslimer til sagen, fortalte dommer Saunders.

64 kommentarer
Vis kommentarer