Rekorden slået: Årets varmeste dag

Temperaturen har torsdag sneget sig op over 30 grader flere steder i landet

UV-indekset er højt torsdag, og derfor er det særligt vigtigt, at du beskytter din hud. Kræftens Bekæmpelse giver her gode råd.

Hedebølgen har for alvor ramt hele landet med tårnhøje temperaturer og masser af sol.

Torsdag har termometeret vist langt over 30 grader flere steder især i Jylland, og derfor er årets hidtil varmeste dag en realitet.

Det bekræfter DMI på Twitter.

Her skriver de, at årets hidtil varmeste dag er blevet målt ved Borris i Vestjylland. I den lille by har de godt 1000 indbyggere haft en temperatur, der har været helt oppe på 32,8 grader.

Det er 0,1 grad varmere end de 32,7 grader, der blev målt 30. juni ved Nakkehoved, som ellers var årets varmeste dag i 2019 indtil videre.

DMI varsler hedebølge
Ifølge DMI strømmer der meget varm luft op mod Danmark fra sydøst, og det kan betyde, at man flere steder i landet får en sammenhængende periode på mere end 3 dage, hvor temperaturen når over 28 grader.

De varme dage startede i går, onsdag med temperaturer over 28 grader og ventes at fortsætte til og med fredag, enkelte steder også lørdag, oplyser DMI.

Ikke varmeste dag nogensinde
Selv om hedebølgen over Europa har slået varmerekorder i flere lande, så har termometeret på de danske lune dage endnu ikke passeret eller været i nærheden af den 44 år gamle danske varmerekord.

Termometeret har torsdag vist en temperatur på 32,8 grader i Borris i Vestjylland. Det er dermed årets hidtil varmeste dag.

Det er kun 0,1 grad mere end de 32,7 grader, der blev målt i Nordsjælland ved Nakkehoved 30. juni, skriver DMI på Twitter.

Men varmerekorden i Danmark går helt tilbage til 1975, hvor der i Holstebro blev målt en temperatur på 36,4 grader. De første danske målinger stammer fra 1874.

Frank Nielsen, der er vagtchef i DMI, fortæller, at der ellers var mulighed for, at varmerekorden kunne blive slået torsdag.

- En lille justering i vindretningen kan betyde alt muligt. Men der er en mulighed for, at varmerekorden kan blive slået, siger han.

- Hvis varmerekorden skulle slås i år, skal det være torsdag, da vi i de kommende dage får lidt mere vind, og der bliver lidt køligere.

Vejret i de kommende dage ser også ud til at blive meget lunt.

67 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere