Rekordhøjt overskud

Selskabet bag Jysk, Lars Larsen Group, har leveret et rekordhøjt overskud

Efter Lars Larsen døde har familien fået magten over Jysk-imperiet, og det kommer bag på erhvervsjournalist Peter Jeppesen.

Det seneste år gav et rekordhøjt overskud på 3,7 milliarder kroner før skat i Lars Larsen Group, der blandt andet ejer Jysk.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Omsætningen lander på 34,7 milliarder kroner, og resultatet for regnskabsåret 2018/19 lyder før skat på 3,7 milliarder kroner.

Det er 3,9 procent bedre end for regnskabsåret 2017/18.

'Grundet meget store investeringer kom JYSK ud af regnskabsåret med et lidt mindre overskud end året før.'

'Derfor er der ekstra god grund til at glæde sig over, at både vores investeringsaktiviteter og en række af de andre selskaber i gruppen har leveret så gode resultater, at det samlede resultat før skat vokser med knap 140 millioner kroner,' siger bestyrelsesformand Jacob Brunsborg i pressemeddelelsen.

De fleste vil måske forbinde Lars Larsens forretningsimperium med kæden Jysk. Lars Larsen Group indeholder dog mange andre ben også, og det er her, at overskuddet er blevet løftet. Jysk kom faktisk ud af året med et mindre overskud.

Efter Lars Larsens død overtog hans familie 99 procent af ejerskabet af Lars Larsen Group, og det er hans søn Jacob Brunsborg, der er bestyrelsesformand.

69 kommentarer
Vis kommentarer