Rekordmange katte ender på internat

De har travlt hos Dyrenes Beskyttelse, hvor de modtager katte som aldrig før. Mange af de indleverede katte har dog allerede et hjem

Én af de mange indleverede katte, som Dyrenes Beskyttelse forsøger at finde et hjem til. Foto: Jonas Olufson
Én af de mange indleverede katte, som Dyrenes Beskyttelse forsøger at finde et hjem til. Foto: Jonas Olufson

De firbenede, nysgerrige hårbolde har i mange år været et foretrukket kæledyr blandt mange i Danmark. Hos Dyrenes Beskyttelse får de indleveret rekord mange katte på deres internater, men mange af de katte, der bliver indleveret, har allerede et hjem.

Kattene mangler øremærkninger, hvilket gør det svært for dyreorganisationen at finde frem til de rette ejermænd. Derfor risikerer man at få en kat med hjem, der i princippet allerede har en familie, hvis man tager en kat med hjem fra internatet.

Dyrepasser på internatet i Roskilde Nickie Haack Sivebæk har svært ved at forstå, at man ikke gør en mere helhjertet indsats, når man skal finde frem til sin kat, der er forsvundet.

- Det er hårdt, at der kommer så mange katte ind. Der er nogle, der ser på katte lidt som om, at vi bare kan bare få en ny kat. Det er et individ ligesom en hund, siger Nickie Haack Sivebæk til Ekstra Bladet.

Dyrepasser hos Dyrenes Beskyttelse, Nicki Haack Sivebæk. Foto: Jonas Olufson
Dyrepasser hos Dyrenes Beskyttelse, Nicki Haack Sivebæk. Foto: Jonas Olufson

Sidste år modtog Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde 2.300 dyr, hvoraf halvdelen var katte.

Dyrenes Beskyttelse modtog sidste år i alt 8.870 katte, hvilket er en stigning på 40 procent. Det skriver de i en pressemeddelse.

Uundværlig hjælp
Uden de frivillige ville internatet ikke kunne dække det arbejde, som de ekstra katte bringer med sig. Jette og Tine Rasbro er to frivillige som internatet i Roskilde er afhængige af.

De mærker også, at flere katte end tidligere bliver indleveret, og medgiver at kattene har det godt, men at de har brug for et hjem, hvor de får den ekstra opmærksomhed. Og det med at øremærke nikker de genkendende til.

- Når der kommer en rigtig kælen kat, som er kommet væk fra sin familie. Det synes jeg næsten, er det værste, siger Jette Rasbro.

Mor Jette og datter er frivillige på Roskilde Internat, Dyrenes Beskyttelse. Foto: Jonas Olufson
Mor Jette og datter er frivillige på Roskilde Internat, Dyrenes Beskyttelse. Foto: Jonas Olufson

Det er ikke kun de frivillige på internatet, der får ligningen til at gå op. En stor del af hjælpen består af plejefamilier til kattene, når pladsen bliver trang på internatet.

- Vi har en plejefamilietavle, der var fyldt til bristepunktet. Hvis det ikke var for vores plejefamilier, havde vi ikke kunne tage så mange katte ind, fortæller Nickie Haack Sivebæk.

Politisk hjælp
En ny dyrevelfærdslov ser dagens lys 1. januar 2021. Loven giver fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om mærkning og registrering. Det har fået Dyrenes Beskyttelse til at lave en underskriftindsamling, der blandt andet indeholder, at alle katte skal ID-mærkes med chip eller øre tatovering senest, når katten er seks måneder gammel.

I Belgien, Frankrig og Grækenland har lignede lovforslag allerede trådt i kraft, men det stadig diskuteres i Finland og England.

10 kommentarer
Vis kommentarer