Hagl på størrelse med grapefrugter har ramt byen Yalboroo, der ligger i den australske delstat Queensland.
Det skriver flere internationale medier, herunder The Guardian.
Det er ifølge det australske meteorologiske institut de største hagl, som nogensinde er blevet registret i Australien.
- Vi snakker om hagl på størrelse med grapefrugter, siger meteorolog Dean Narramore til ABC News.
Monstrøse hagl
Haglene er faldet i forbindelse med, at området omkring Yalboroo tirsdag har været ramt af 'farligt tordenvejr'.
Mens mange af haglene er blevet målt til at være mellem 12 og 14 centimeter i diameter, så er det største hagl blevet registreret til at være hele 16 centimeter i diameter.
- Det er meget imponerende - naturligvis ikke for beboerne under det - men det er noget meget imponerende hagl, siger Dean Narramore til The Australian.