Rekordvarm dag - men frosten er på vej

Mandag indleder en skarp kontrast til søndagens vejr med nattefrost og lavere temperaturer

Hvordan bliver vejret resten af april? Få svaret her.

Så kom vi for første gang i år over 20 grader!

I Vester Vedsted syd for Ribe sneg temperaturen sig klokken 14.50 op på 20,1 grader.

Tør og varm luft har nemlig atter strømmet ind over Danmark fra øst.

Men ak, det ene øjeblik tror man, det er sommer, og så bliver det koldt. Et lavtryk over Mellemskandinavien bevæger sig langsomt mod øst, og den tilhørende koldfront passerer Danmark natten til mandag.

- Det er en skarp kontrast til weekenden, for i løbet af ugen bliver det væsentligt koldere, siger vagthavende meteorolog Lars Henriksen fra Danmarks Meteologiske Institut.

Mandag bliver en overgangsdag, hvorefter temperaturerne i løbet af ugen højst vil blive mellem fem og ti grader.

Nattefrost på vej
I det nordvestlige Jylland kan temperaturen få svært ved at nå over tre-fire grader, hvilket er mere end femten grader lavere end de højeste temperaturer søndag.

Om natten kan vi forvente nattefrost fra tirsdag. Torsdag nat kan det endda blive helt ned til 4 graders frost.

- April kan være lunefuld, og det er helt normalt at få nattefrost. Det er en anden luft, når nætterne bliver koldere, siger Lars Henriksen.

De kolde temperaturer vil betyde rim i græsset, is på bilruderne og forårsblomsterne kan risikere at tage skade af den relativt hårde frost.

32 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere