Rektal-sprøjter og fisting-handsker skal bremse smitte blandt homoer

Fænomenet chemsex bliver mere og mere udbredt i Danmark med en stigning i antallet af hiv- og hepatitissmittede til følge. En kasse med blandt andet kanyler, handsker og glidecreme skal få folk til at dyrke sex på stoffer mere ansvarligt

Hvad er fænomenet chemsex? Få svaret her

Kanyler i alle regnbuens farver, sugerør til sikker snifning og sorte fisting-handsker er en del af den pakke, der skal opfordre mænd, som dyrker chemsex, til at tænke sig om, passe på sig selv og de mænd, de dyrker sex med.

Fænomenet chemsex bliver mere og mere udbredt i Danmark og det vækker bekymring i AIDS-Fondet, som står bag et sikkerheds-kit til chemsex-brugere.

Her er indholdet fra chemsex sikkerheds-kittet, hvor alt lige fra kanyler over kondomer til koge-kar til at opvarme sine stoffer i  skal opfordre brugerne til, at de dyrker chemsex med en vis portion ansvarlighedhed. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.
Her er indholdet fra chemsex sikkerheds-kittet, hvor alt lige fra kanyler over kondomer til koge-kar til at opvarme sine stoffer i skal opfordre brugerne til, at de dyrker chemsex med en vis portion ansvarlighedhed. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.
 

Chemsex

Chemsex er en betegnelse for at have sex, mens man er påvirket af stoffer.

Typisk er der tale om hård sex mellem mænd. Men det er ikke kun deres sex, der er hård - det er stofferne også. Kokain, ecstasy, amfetamin og crystal meth er blandt de mest udbredte herhjemme.

Chemsex-brugerne mødes til arrangerede fester - ofte i private hjem - hvor det på forhånd er aftalt, hvilke stoffer der skal indtages, samt hvilke former for sex, der skal dyrkes. Mændene finder typisk hinanden på datingsider og -apps som Grindr og Boyfriend.dk eller gennem netværk.

Konsekvenserne ved chemsex er både fysiske og psykiske, og afhængigheden, der følger i kølvandet på et stort forbrug af chemsex, er både afhængighed af stoffer og afhængighed af sex.

Kilde: Aids-Fondet

- Chemsex-miljøet kan være hårdt og brutalt, og vi vil meget gerne hjælpe de involverede til at passe bedre på sig selv og hinanden, siger Andreas Gylling Æbelø, som er direktør i AIDS-Fondet.

Ekstremt liderlige
En del af forklaringen på kynismen i chemsex-miljøet, hvor mantraet synes at være 'jo vildere, des bedre' - både i forhold til den sex, de dyrker, og til de stoffer, de indtager - er, at når narkoen pumper i blodårerne, pumper liderligheden hårdere i penis.

- Stofferne gør, at man bliver ekstremt opstemte og kan være i det i lang tid. Vi taler flere døgn. Og når liderligheden er så stor, kan det være svært at sætte grænser - både i forhold til, hvilke former for sex, man vil være med til, og i forhold til, hvilke stoffer man har lyst til at indtage, forklarer Tanja Dittfeld, der er projektleder hos AIDS-Fondet, der står bag sikkerheds-kittet.

(Artiklen fortsætter under boksen)

Chemsex sikkerheds-kit

 

AIDS-Fondets chemsex sikkerheds-kit indeholder:

- Kanyler og snifferør i forskellige farver, der skal opfordre folk til ikke at dele og dermed mindske smittefare

- Rektalsprøjter, der bruges til at sprøjte narkotiske stoffer direkte ind i endetarmsåbningen, hvor der er mange slimhinder og dermed opnås en ekstremt hurtig og kraftig effekt

- Sterile blandingsbægre/kogekar til at varme sit stof op i

- Sterilt vand til fortynding af stofferne

- Kondomer og glidecreme

- Fisting-handsker

- En nåledispenser til sikker afskaffelse af brugte kanyler, som kan afleveres på apoteket, når den er fyldt op

- Afspritnings-klude

- En 'guide til mere sikker slamming', dvs. stofinjektion

- Numre og kontaktoplysninger ved overdosis, seksuelt overgreb, selvmordstanker og angst eller depression

- En bog med oplysninger 'Sex på stoffer blandt homoseksuelle, biseksuelle og andre mænd, der har sex med mænd i Danmark 2017'

Kilde: AIDS-Fondet

To forskellige sæt
Der er udarbejdet to slags sikkerheds-kit. Ét til dem, der 'kun' vil sniffe stoffer. Et andet til de, der også injicerer. Sidstnævnte er på nuværende tidspunkt mere populært end det første.

Forskellen er de mangefarvede kanyler - som skal opfordre folk til at have 'sin egen' farve og dermed ikke dele dem - og sprøjter til analt brug.

- Det er til folk, der booty bomber (sprøjter stofferne direkte ind i endetarmen, red.). Og her er vi meget opmærksomme på at instruere folk i brugen af det. For ved endetarmen sidder en masse slimhinder, som gør, at stofferne virker ekstremt hurtigt og effektivt, hvilket er årsagen til, at de gør det.

(Artiklen fortsætter)

- Chemsex får antallet af hiv- og hepatitis-positive til at stige

Der er ikke meget vidensbaseret fakta omkring chemsex i Danmark. AIDS-Fondet har lavet en undersøgelse, der giver nogle indikationer, men hvis fænomenet skal ses i et større samfundsperspektiv, må der kigges til udlandet.

Det gælder også i forhold til spørgsmålet om smittefare i forbindelse med chemsex.

- Vi har ikke målt på det. Men der er studier fra udlandet, der direkte kobler chemsex og et øget antal hiv- og hepatitis-positive, fortæller Tanja Dittfeld, der er chemsex-ekspert i AIDS-Fondet.

- Noget hænger sammen med, at de deler det udstyr - kanyler og snifferør - som de tager stofferne med. Noget andet er, at der under chemsex er et meget lavt forbrug af beskyttelse som kondomer, glidecreme og fistinghandsker

- Og så er der det, at hiv-positive chemsex-brugere, der deltager i chemsex-fester, som ofte varer 72 timer, 'glemmer' at tage deres hiv-medicin, uddyber hun og understreger, at velbehandlede personer med hiv ikke smitter - men det kræver, at de tager deres medicin.

Chemsex-brugerne dyrker hårde former for sex. For eksempel fist-fucking, hvor en mand får stukket en hånd ind i anus af en anden mand. Det giver anal-blødninger - som igen øger risikoen for smitte.

Undersøgelsen blandt danske chemsex-brugere viser, at de hiv- og hepatitis-positive generelt har et meget lavere forbrug af beskyttelse end usmittede.

- Vi ved det ikke med sikkerhed, men meget tyder på, at det skyldes, at de hiv- og hepatitis-positive tager stofferne for at 'glemme', at de er smittede. De overvinder frygten for afvisning og skam over at være syge, forklarer Andreas Gylling Æbelø.

30,7 procent af de adspurgte i undersøgelsen var hiv-positive.

Her viser Tanja Dittfeld sikkerheds-kittet frem.
Her viser Tanja Dittfeld sikkerheds-kittet frem.
 

- Men det er også forbundet med stor risiko for overdoser. Især ved ghb (fantasy, red.) skal folk være meget opmærksomme på mængden - for bare en lille smule for meget kan være fatalt, forklarer Tanja Dittfeld.

- Kan sikkerheds-kittet ikke ende med at opfordre folk til at tage stoffer, mens de dyrker sex?

- Folk gør det alligevel, så vi vil gerne påtage os ansvaret for at gøre det så sikkert som muligt, siger Tanja Dittfeld, der bliver suppleret af Andreas Gylling Æbelø:

- Den samme bekymring havde folk omkring fixerummene i sin tid. At det ville skabe flere narkomaner. Men det har vist sig, at den frygt var ubegrundet. Vi kan ikke stoppe fænomenet, men vi kan forsøge at kontrollere de ting, der kan gå galt i forbindelse med det.

Dyrker du - eller har du dyrket - chemsex? For så vil jeg rigtig gerne tale med dig. Du kan skrive en mail til mig på marien@eb.dk eller sende en sms til 1224 (det koster alm. sms-takst)

Ordbog til chemsex:

Slamming: At injicere sine stoffer med kanyle

Booty bombing: At injicere stofferne direkte i anus for at opnå hurtig og kraftig effekt af stofferne

Snorting: At sniffe

Gagging: En form for sexleg, hvor den ene part er kneblet med en kugle (eller andet) i munden, hvilket gør det umuligt at sige noget

Fisting: At føre eller få ført en hånd ind i anus

Dobbelt-fisting: At føre eller få ført to hænder ind i anus

Rimming: At slikke - eller blive slikket - i anus

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere