Rektor-formand om farvel til lærere: Ingen andre steder at spare

Gymnasierne føler sig tvunget til at give lærerne flere opgaver for at skåne de svageste elever

Følg Samfund

Der er mødt 1000 færre gymnasielærere op til det nye skoleår, skriver Politiken. Det er resultatet af de besparelser, som gymnasierne er blevet pålagt.

Ifølge Anne-Birgitte Rasmussen, der er formanden for rektorforeningen Dansk Gymnasier, udgør lærerlønninger hovedudgifter, hvilket gjorde et lærerfald uundgåeligt.

- Jeg ved næsten ikke, hvad det ellers skulle være? Så skulle man skære i lektievejledningerne. Og vi har nogle matematikvejledere, man kan skære væk.

- Men dels er det meget få aktiviteter, dels vil det få store følgevirkninger for elever, der af en eller anden grund har udfordringer såsom at være ordblind, siger hun.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby har ifølge Politiken tillid til, at gymnasierne kan udmønte besparelserne uden at forringe kvaliteten af undervisningen.

- Det kommer an på, hvad man mener med kvalitet, siger Anne-Birgitte Rasmussen.

- Men hvis man tænker sig, at gymnasiet skal være for færre elever, der ikke har andre vanskeligheder, så kan man selvfølgelig godt mene, at det ikke er et tab af kvalitet.

- For os ude på skolerne er kvalitet at få de elever, der starter i gymnasiet, bedst muligt igennem. Derfor har vi også vejledere og lærere, der tager lektiehjælp.

Det øgede antal opgaver til lærerne giver ifølge Anne-Birgitte Rasmussen mindre tid til arbejdet mellem den enkelte lærer og elev. Og det gør rektor-formanden bekymret for særlig en gruppe elever:

- De elever, der i perioder får nogle udfordringer i livet. Hvad end det er problemer på hjemmefronten eller læsevanskeligheder. Jeg tror, at de vil få det endnu sværere, når der ikke er den gode relation mellem lærer og elev, hvor læreren kan have blik for et ungt menneske, der har det svært og hjælpe det igennem.

De 1000 lærere var i høj grad midlertidige lærere. De stod for omkring fem procent af undervisningen i sidste skoleår, skriver Politiken.

Seneste nyt

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.