Ren idioti: Er det her verdens dummeste smugler?

En mand blev hevet til siden af det spanske politi, da hans hår så en smule sjovt ud

Manden virkede alt for nervøs. Og det var nok forståeligt nok. Foto: policía nacional
Manden virkede alt for nervøs. Og det var nok forståeligt nok. Foto: policía nacional

Det er naturligvis aldrig en god idé at smugle stoffer, men det er specielt en dårlig idé, hvis du ser enormt nervøs ud og har gemt stofferne under en paryk, der løfter sig et par centimeter over dit hoved.

En columbiansk mand, der rejste fra Bogota til Barcelona blev stoppet af det spanske politi, da de så, han så noget nervøs ud efter landingen i lufthavnen.

Det skriver New York Times.

Da de begyndte at stille ham spørgsmål, lagde de mærke til, at den tydelige paryk, han havde på under sin hat så ualmindelig stor ud.

Ved en nærmere inspektion viste det sig da også, at der var en pakke gemt under parykken.

Store mængder stoffer
Inde i pakken viste der sig at gemme sig en mængde af kokain med en værdi af 30.000 euro svarende til omkring 224.000 danske kroner.

Manden havde ved hjælp af sin paryk forsøgt at gemme stofferne.

Politiet lagde billedet af mandens dårlige forklædning ud på deres twitter-profil, hvor til de skrev:

'Der er ingen grænser for kreativiteten hos dem, der smugler stoffer'.

Der er ikke blevet lagt mere ud omkring mandens identitet, men han blev efter opdagelsen tilbageholdt af politiet.

42 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere