Ren luksus: Her skjuler Tvind-Amdi sig

Amdi Petersen skjuler sig for myndighederne på et luksus center i Mexico

Se et klip fra 'Eftersøgt', hvor der bliver cirkuleret om bygningen (Video: Discovery Network Danmark)

Tvind-lederen Amdi Petersen burde for længst have fået en straf ved domstolene i Danmark, der med stor sandsynlighed ville sende ham nogle år bag tremmer for at have begået skattesvig og underslæb på samlet over 100 millioner kroner.

Men i 10 år har Amdi leget kispus med de danske myndigheder og holdt sig skjult i Mexico, og nu viser retsdokumenter fra Mexico, Jyllands-Posten har gennemgået, at han har ansøgt om humanitær opholdstilladelse i landet.

Alt i mens det sker, menes 77-årige Amd Petersen  i følge Jyllands-Posten at opholde sig på Tvinds internationale uddannelsescenter på halvøen Baja California ved Stillehavskysten i Mexico - og her lider han bestemt ingen nød. 

Ekstra Bladet har tidligere besøgt stedet i 2009, der ligger på 800 hektar jord indhegnet med to meter høje hegn, bestående af ni rækker pigtråd.

Selve byggeriet strækker sig over et areal på 100 gange 500 meter. I alt er 28.000 kvadratmeter under tag. Men en tredjedel er overdækkede gange og bygninger uden vægge. Her kan man beskytte sig mod Mexicos stærke sol.

Ifølge tegningerne, som Ekstra Bladet kom i  besiddelse dengang består Amdis og Tvind-toppens paradis af bl.a. koncertsal, fitnesscenter, swimmingpool, squashbaner, biograf, bibliotek, møderum, konferencelokaler, kontorer, fem restauranter, smukke mexicanske haver, otte store lejligheder og 144 soveværelser.

Huset er tegnet af Jan Utzon og med en anslået byggepris på 90 mio. kr.. (Foto: Claus Bonnerup)
Huset er tegnet af Jan Utzon og med en anslået byggepris på 90 mio. kr.. (Foto: Claus Bonnerup)

Amdi Petersen og fire andre Tvind-ledere har siden 2013 også været været efterlyst af Interpol. Det betyder, at han ikke vil kunne bevæge sig frit i verden uden at blive anholdt. Siden 2014 har de danske myndigheder også forsøgt at få Mexico til at udlevere ham . Det bekræfter Justitsministeriet i en mail til Jyllands-Posten:

- Justitsministeriet kan bekræfte, at Amdi Petersen og fire andre personer med tilknytning til Tvind er internationalt efterlyst af Danmark, og at de danske myndigheder i marts 2014 anmodede Mexico om at få de pågældende personer udleveret til strafforfølgning i Danmark, skriver ministeriet og tilføjer:

- Det kan i øvrigt oplyses, at Mexico i oktober 2014 senest har meddelt de danske myndigheder, at man ikke har kunnet lokalisere de pågældende personer. De pågældende personer er således på nuværende tidspunkt fortsat internationalt efterlyst og vil derfor kunne blive anholdt med henblik på udlevering til Danmark, f. eks. hvis de antræffes af udenlandske myndigheder.

Interpols efterlysning af Amdi Petersen. 
Interpols efterlysning af Amdi Petersen. 
 

Hvis Amdi Petersen opnår en humanitær opholdstilladelse i Mexico vil han frit kunne færdes rundt i landet, men altså stadig bliver anholdt, hvis han forlader landet. Kun en Tvind-leder er hidtil blevet straffet. Det er den tidligere leder, Poul Jørgensen, der blev idømt to et halvt års fængsel.

1 af 5 
2 af 5 
3 af 5 
4 af 5 
5 af 5 Tvinds internationale uddannelsescenter på halvøen Baja California ved Stillehavskysten i Mexico, hvor Amdi Petersen menes at opholde sig.
126 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere