Ren nostalgi: Her er faget du ikke savner

Ekstra Bladet har dykket ned i tidligere skoleskemaer, der blandt andet indeholder faget 'svedetimen'. Et fag, de færreste nok savner

Elze Larsen er fra en tid, hvor skoleugen bød på lørdagsundervisning og en svedetime i ny og næ (Foto: Privatfoto).
Elze Larsen er fra en tid, hvor skoleugen bød på lørdagsundervisning og en svedetime i ny og næ (Foto: Privatfoto).

I mandags tog landets skolebørn hul på år to med skolereformen. Det gav forældrene anledning til at brokke sig over børnenes lange skoledage og manglende tid til den ugentlige fodboldtræning. Ekstra Bladet har dog fundet frem til et skema, der kan forarge de fleste. Både længden og faget 'svedetimen' er noget, de fleste har glemt alt om.

Elze Larsen fra Falster er fra den årgang, hvor der kun var weekend om søndagen. Hun gik i skole fra mandag til lørdag, og dengang sagde man ikke noget til skoleugens længde.

- Sådan var det jo bare dengang. Det var der ikke nogen debat om. Der var heller ikke nogen, der gjorde vrøvl over at gå i skole om lørdagen, fortæller Elze Larsen til Ekstra Bladet.

Se også: Skoleskema: Sådan var det i 'gamle dage'

Svedetimen
Dengang var en gennemsnitlig skoledag fra 08.00-15.00, og det var kun, hvis man havde opført sig ordentligt. Hvis man tværtimod snakkede i timen eller ikke havde lavet sine lektier, fik man en tur i 'svedetimen'. En time, mange i dag vil kalde 'eftersidning'.

Dengang var skoledagen lang - og den blev ikke kortere, hvis man skulle en tur i 'svedetimen' (Foto: Privatfoto).
Dengang var skoledagen lang - og den blev ikke kortere, hvis man skulle en tur i 'svedetimen' (Foto: Privatfoto).
 

- Så fik man en time, hvor man skulle sidde med hos en af de andre klasser, der havde timer på det tidspunkt. Man kunne sagtens risikere at sidde og skulle skrive 'Jeg skal huske at lave mine lektier' hundrede gange, fortæller Elze Larsen til Ekstra Bladet.

Dengang turde man heller ikke at lægge sig ud med sine lærere.

- Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt sagde 'Det må du ikke spørge mig om'. Så blev min lærer rasende og sagde 'Jo, det må jeg gerne spørge dig om!'. Det var frækt at sige dengang. Man sagde ikke noget til sine lærere, fortæller hun og fortsætter:

- Du skal regne med, at dengang sagde man ikke noget i timerne. Der var ikke én, der sagde noget, hvis man ikke blev spurgt. Men hvis man så gjorde det, kunne det godt udløse en tur i svedetimen.

SE ANDRE RETRO-SKOLESKEMAER HER:

 

 

 

 

 

78 kommentarer
Vis kommentarer