Rensdyrs flugt fik tragisk slutning

Efter flere timer på frie klove havde et rensdyr fra Munkholm Zoo slået sig så meget, at ejeren valgte at få det aflivet

Rensdyret nåede vidt omkring, inden det slog sig så slemt, at det måtte aflives. Her har en borger spottet det i naboens have. (TV: Rasmus Thomsen)
Følg Samfund

En begivenhedsrig formiddag sluttede brat for et rensdyr fra Munkholm Zoo i Balle på Djursland.

Efter flere timer på fri fod var dyret nemlig blevet så skadet, at en jæger måtte sætter en stopper for dets lidelser i en villahave i Balle. Det fortæller ejeren af Munkholm Zoo, Denny Johansen, til Ekstra Bladet.

- Vi har ledt efter det hele formiddagen, og da vi endelig fandt det, var det kommet galt afsted med benet efter al den tonsen rundt igennem haver og stakitter. Så vi måtte ringe efter en jæger for at få den aflivet, lyder det fra den ærgerlige zoo-ejer.

Rensdyr på afveje: Jagtes i villakvarter

Rensdyret stak i de tidlige morgentimer af fra den zoologiske have på Djursland - formentlig ved at springe over hegnet - og brugte de næste mange timer på at løbe forvildet rundt i borgenes haver og på villavejene i byen.

Flere tog billeder og video af dyret - hvilket du kan se øverst i artiklen - inden rensdyret endte sine dage i en baghave omkring klokken 11.30.

- Vi er kanon trætte af det, men vi kunne ikke fange den, og da den var kommet til skade, var der ikke andet at gøre, siger Denny Johansen og tilføjer, at rensdyret fik sig en på opleveren, inden det blev aflivet.

- Det var godt omkring - både i byen og udenfor - men endte altså tilbage i en have, hvor vi fandt det, siger han.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+