Restaurant åbnede i sommer: Allerede Danmarks bedste

Restaurant Alchemist i København er blevet kåret som årets bedste restaurant, det sker til trods for at restauranten kun har haft åbent i fire måneder

Restauranten Alchemist har til trods for sin korte levetid allerede vundet prisen, som årets bedste restaurant. Foto: Claus Bech Poulsen
Restauranten Alchemist har til trods for sin korte levetid allerede vundet prisen, som årets bedste restaurant. Foto: Claus Bech Poulsen

Den københavnske restaurant Alchemist har endnu ikke haft halvårs dag, men den er allerede blevet kåret som årets bedste.

Kåringen kommer fra den nordiske restaurantguide White Guide.

Den hurtige succes er også overraskende for køkkenchef og medejer af Alchemist, Rasmus Munk.

- Det er stadig lidt uvirkeligt, at vi allerede har vundet prisen, fordi vi kun har haft åbent i fire måneder. De andre restauranter på top ti-listen er jo i verdensklasse, og det kunne sagtens have set anderledes ud, så vi er selvfølgelig meget glade og taknemmelige for at få prisen. Det er et kæmpestort skulderklap til hele holdet, siger han til TV 2 Lorry.

Restauranten åbnede 4. juli i København, men har allerede imponeret White Guide, der beskriver det som en 'omfattende og fulddækkende' oplevelse at besøge Alchemist.

'Det musiske og visuelle understøtter med en næsten overdreven lethed den æteriske tilstand, hvori vi alle skal stoppe op og tænke over, hvad det er, vi gør med os selv, det vi spiser, og den jord vi bor på. At magte så meget i et eneste måltid er uovertruffent og udløser, at Alchemist med Rasmus Munk og hele hans crew kan høste prisen som årets bedste restaurant, skriver restaurantguiden i kåringen.

Fuldt booket
Skulle du være blevet fristet af anbefalingen og have lyst til at bestille bord hos den hædrede restaurant, så må du skrive dig på ventelisten. For restauranten er fuldt booket til og med 8. januar. Det vil igen være muligt at reservere bord hos restauranten, når reservationerne frigives 4. november klokken 17.00.

Alchemist er dog ikke et helt nyt foretagende, restauranten kørte i to år frem til 2017, hvor den lukkede med henblik på genåbning.

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere