Restaurant i historisk hus lukker efter 33 år: I bittert opgør med baron på gods

Forpagteren af Karetmagerens Hus har fået nok. Han lukker sin restaurant efter et bittert opgør med sin udlejer

Helle Reedtz-Thott sammen med sin mand, 64-årige Otto Reedtz-Thott, til et af Kongehusets arrangementer. Foto: Jonas Olufson
Helle Reedtz-Thott sammen med sin mand, 64-årige Otto Reedtz-Thott, til et af Kongehusets arrangementer. Foto: Jonas Olufson

I snart 34 år har Gert Larsen drevet Karetmagerens Hus på Gavnø ud for Næstved, men nu er det slut. Han gider ikke kæmpe mere med baron Otto Reedtz-Thott, og derfor trækker han sig.

Det skriver sn.dk.

Årsagen til lukningen er ifølge Gert Larsen en årelang kamp om lejekontrakten, som forpagteren ikke mener, at baronen lever op til.

- Udlejer har ikke vedligeholdt klimaskærmen, som han skulle ifølge lejekontrakten. Jeg har henvendt mig mange gange om klimaskærmen, da det har regnet ind flere gange og beskadiget gulvet, men først i år begyndte en delvis renovering, siger Gert Larsen til sn.dk

Stråtagshuset har siden 1790'erne har en rig historie, hvor det blandt andet har fungeret som kaffehus og asyl for småbørn.

Avisen har også været i kontakt med baronesse Helle Reedtz-Thott, der er kone til Otte Reedz-Thott, direktør i Gavnø Fonden og nær veninde med kronprinsesse Mary, og hun har en lidt anden udgave af sagen.

Det oplyser hun i en mail.

'Klimaskærmen fejler ikke noget og bliver løbende vedligeholdt,' skriver hun.

Foruden at være baronesse, så er Helle Reedtz-Thott en af kronprinsesse Marys bedste veninder. Blandt andet besøgte hun Mary på Rigshospitalet, da prinsesse Isabella blev født i 2007, og da Vincent og Josephine blev født.

Derudover har hun været med til at hav af de kongeliges arrangementer. Blandt andet tvillingernes dåb i 2011 og Kronprins Frederik og Marys bryllup.

Artiklen fortsætter under billedet

Kronprinssese Mary er gudmor for Helle Reedtz-Thotts søn Holger. Foto: Per Rasmussen.
Kronprinssese Mary er gudmor for Helle Reedtz-Thotts søn Holger. Foto: Per Rasmussen.
 

Nonnekloster og kaffehus
Gavnø Gods blev oprindeligt bygget som nonnekloster af Dronning Margrethe i 1400. Dengang sad baron “hans excellence” Kjeld Thor Tage Otto Reedtz Thott på gildet, men rent faktisk tilhørte Karetmagerens Hus ikke ejerne af Gavnø Gods.

Det skete først i 1869, da baronen var blevet træt af at skulle vade over andres jord for at komme over til sin egen jord. Han ejede nemlig alt det omkringliggende og var træt af at skulle gå udenom det lille område, som han ikke ejede.

I næsten hundrede år fungerede huset som et helt almindeligt hus til to familier, men i 1950 blev det lavet til kaffehus, og senere blev det omdannet til en restaurant.

Gert Lassen overtog stedet i 1985.

Huset ligger i de smukke omgivelserne på Gavnø omgivet af skov samt Gavnø Slot og Park syd for Næstved.

93 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere