En ikonisk flydende restaurant i Hongkong er sunket, efter den af slæbebåde blev slæbt ud på havet mod en ukendt destination.
Det skriver CNN.
Restauranten ved navn Jumbo Kingdom var et tre etagers fartøj, og har i næsten et halvt århundrede ligget i Hongkongs sydvestlige farvande.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det var berømt for sin overdådige facade i kejserstil, rigelige neonlys, massive malerier i trappeopgangen og sine farverige motiver i kinesisk stil - inklusive en gylden trone i spisesalen.
Sunket
Lørdag kæntrede restauranten, efter den mødte, hvad der blev kaldt 'ugunstige forhold' nær Paraceløerne i det Sydkinesiske Hav.
Ingen besætningsmedlemmer kom til skade.
Båden sank mere end 1000 meter, hvilket gør det 'ekstremt vanskeligt' at skulle bjærge det.
Aberdeen Restaurant Enterprises, som ejer restauranten, udtrykte i en erklæring, at de var meget kede af ulykken, og at de arbejder på at få flere detaljer.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kæmpe stor
Den flydende restaurant var cirka 80 meter lang. Men det var blot hovedbåden.
Dertil hørte en mindre søsterbådsrestaurant, en pram til skaldyrstanke, en køkkenbåd og otte små færger til at transportere besøgende fra nærliggende moler.
I tidens løb har restauranten ud over at medvirke i flere film haft besøg af blandt andre dronning Elizabeth 2., Jimmy Carter og Tom Cruise.