Restaurant sviner kunde efter Facebook-kritik

En kommende brud og hendes polterabend-veninder blev beskrevet som grimme bønder af restaurant i Manchester efter online-kritik

Melissa Grogan-Morgans indlæg fra Facebook-siden og restaurantens svar. (Foto: Screendump).
Melissa Grogan-Morgans indlæg fra Facebook-siden og restaurantens svar. (Foto: Screendump).

Den kommende brud, Melissa Grogan-Morgan, fik i den grad svar på tiltale, da hun sammen med en gruppe veninder besøgte den fornemme restaurant, '47 King Street West', og efterfølgende tillod sig, at kritisere spisestedet for at have leveret en dårlig service.

'Lad mig starte med de positive ting. Restauranten var god og maden var fantastisk. Til gengæld var deres service elendig. Min ven bookede et bord til 18 personer, da vi skulle afholde min polterabend. Oprindeligt var antallet ti, men selskabet voksede og vi orienterede restauranten om ændringen i god tid. Alligevel blev vi placeret ved to separate borde, der ikke stod i nærheden af hinanden, skrev Melissa Grogan-Morgan på restaurantens Facebook-side.

Se også: Bestilte ost og kiks – her er hvad hun fik

Den kommende brud fik i den grad svar på tiltale, da '47 King Street West' svarede:

'Selskabet bestod af de mest modbydelige og proletar-agtige mennesker, der nogensinde har besøgt vores restaurant. De ville ikke kunne genkende fin madlavning, selv om den blev smasket lige op i deres grimme ansigter. Den gode nyhed er, at de aldrig kommer tilbage. Det var bundet af samfundet', lød svaret, der prompte blev fulgt op af endnu en besked til polterabend-selskabet:

'Fem ud af de 18 mennesker ankom en time og ti minutter efter den tid de havde booket og forventede friske forretter. Vi griner stadig. Det er tydeligt, at de aldrig har spist på en bare nogenlunde restaurant før. Selskabet bestod af en bunke udskud. Vi har ondt af gommen', lød det fra restauranten, der fulgte op med en række angreb, hvor de blandt andet kaldte selskabet for 'bønder'.

Se også: Alkoholiserede russiske bjørne er tæt på friheden

'47 King Street West' lukkede restaurantens Facebook-side, da medierne fik nys om sagen. Nu beklager ejeren, den engelske advokat, Michael Hymanson, episoden:

- Hele forløbet er dybt beklageligt, udtaler han til Daily Mail.

Det er i øvrigt Michael Hymansons søn, Barry, der bestyrer den anmelderroste restaurant.

36 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere