Ret ind eller host op: EU sender kontant besked

EU-kommissionen foreslår nye regler, der vil gøre det muligt for de europæiske medlemslande at sanktionere sociale medier, der ikke fjerner terror-relateret indhold inden for en time

EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sendte onsdag en klar besked til de sociale medier, da han præsenterede et nyt forslag i Strasbourg. Beskeden lød, at hvis ikke de sociale medier fjerner terror-relateret indhold indenfor en time, så kan de i fremtiden blive pålagt alvorlige økonomiske sanktioner. Foto: Jean-Francois Badias/AP
EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sendte onsdag en klar besked til de sociale medier, da han præsenterede et nyt forslag i Strasbourg. Beskeden lød, at hvis ikke de sociale medier fjerner terror-relateret indhold indenfor en time, så kan de i fremtiden blive pålagt alvorlige økonomiske sanktioner. Foto: Jean-Francois Badias/AP

Sociale medier som for eksempel Facebook og Twitter skal tvinges til at fjerne terror-relateret indhold inden for en time, hvis de vil undgå millionstore bøder.

Sådan lyder et nyt forslag fra Europa-kommissionen, der blev præsenteret af kommissionsformand Jean-Claude Juncker onsdag.

- Borgerne i Europa forventer med rette, at unionen kan garantere deres sikkerhed. Derfor foreslog kommissionen torsdag nye regler, der skal få terror-relateret indhold fjernet fra internettet inden for en time, sagde Europa-kommissionens formand.

Det skriver The Guardian.

Internettet er blevet et vigtigt værktøj for ekstremister bag terrorangreb, der har dræbt hundredvis af mennesker i europæiske byer i de senere år. EU foreslår derfor at indføre en lov, der skal sikre, at alle medlemslandene kan sanktionere virksomheder, der ikke formår at fjerne terror-relateret indhold.

Hvis virksomhederne ikke lever op til dette krav, kan de modtage bøder på op til fire procent af deres globale omsætning. 

Milliardstore bøder
Fire procent af virksomhedernes omsætning lyder måske ikke af meget, men hvis man for eksempel tager udgangspunkt i Facebook, så kan det ende med bøder på flere milliarder kroner.

I 2017 havde Facebook ifølge statistik-bureauet Statista en omsætning på omkring 261 milliarder kroner. Det betyder, at en bøde på fire procent ville løbe op i svimlende 10,4 milliarder kroner.

EU-Kommissionen regner med, at lovgivningen vil træde i kraft rundt om i medlemslandene i 2019. Under præsentationen af det nye forslag kom det desuden frem, at en række lande uden for EU, blandt andre Israel, har vist interesse for at efterligne forslaget.

Som et led i det nye forslag vil EU desuden kræve, at de sociale medier indfører automatiserede systemer, der skal kunne fjerne terror-relateret indhold. Medlemslandene vil også skulle etablere afdelinger, der har får til opgave at føre tilsyn med, om de sociale medier lever op til reglerne.

Frygt for indblanding i europæiske valg
I Cambridge Analytica-skandalen blev 87 millioner Facebook-brugeres personlige oplysninger blev misbrugt med henblik på at påvirke Brexit-afstemningen i Storbritannien, og det har ført til en øget frygt i Bruxelles.

Se også: Cambridge Analytica erklæret konkurs i USA

Helt konkret frygter man, at næste års europæiske valghandlinger ligeledes vil blive udsat for indblanding fra udefrakommende, der ønsker at påvirke den demokratiske proces i medlemslandene.

Derfor foreslår EU-kommissionen også, at de politiske partier og organisationer vil blive underlagt mere en mere intens regulering.

Parier kan derfor blive sanktioneret med bøder på op til fem procent af deres årlige budget, hvis de overtræder databeskyttelseslove med henblik på at påvirke europæiske valghandlinger. 

Se også: Reddet af en dato: Så billigt slipper Facebook fra dataskandale

Se også: EU-kommissær kræver mere databeskyttelse fra Facebook

Se også: EU-kommissær kræver mere databeskyttelse fra Facebook Se også: Politikere til Zuckerberg: - Vi har fået nok undskyldninger

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen