Retsmediciner: Ingen af ligene er hele efter flystyrt

Når man skal identificere ligene efter flytragedien, bliver der brugt fingeraftryk, tænder eller DNA-spor

Her ankommer redningsfolk til ulykkesstedet.

Der er ikke meget tilbage af de 150 mennesker, der tirsdag formiddag styrtede ned i Alperne i det sydlige Frankrig. Flyet fløj direkte ind i klippevæg med 700 km/t. Det er her retsmedicinerne kommer ind i billedet. De skal finde ud af ud fra ganske få dele af et lig, hvem de omkone er.

- Ligene er fragmenterede, og det vil sige, at de er i større og mindre stykker. Man har ikke fundet et intakt lig. Man kan også risikere, at der ikke er noget tilbage overhovedet fra flere af ligene, lyder det fra vicestatsobducent og retsmediciner Peter Juel Thiis Knudsen. Han var med til at identificere de danske ofre for tsunamien i 2004.

(Foto: AP) Krig & katastrofer - 28. mar. 2015 - kl. 19:15 Her startede dødspiloten: Flyveklub får dødstrusler

Han fortæller, at når ligene skal identificeres, kan man gøre det på tre forskellige måder. Med fingeraftryk, tænder eller DNA-spor.

- Det afhænger naturligvis af ligenes tilstand, og hvad man finder, hvilken af de tre metoder man kan bruge. Der udover kommer det an på, hvor ligene kommer fra. For eksempel har man fingeraftryk i Spaniens nationale registre, og de bliver naturligvis stillet til rådighed for det franske politi. I andre lande er fingeraftryk noget, man skal gøre sig fortjent til. I Danmark skal man være sigtet for en forbrydelse, der står til over halvandet års fængsel. Dem er der nok ikke ret mange af. I stedet kan man opsøge fingeraftryk hjemme hos den pågældende.

Tænder er vigtige
Udover fingeraftrykkene er tænderne effektive, når et lig skal identificeres. Peter Juel Thiis Knudsen fortæller, at særligt røntgenbilleder kan bruges som identifikation, hvis man finder tænder fra de afdøde. Han fortæller også, at man kan gøre brug af tandkort, fordi alle omkomne i flystyrtet i Frankrig er mennesker, man ved, hvem er.

Se også: Efterforskning efter flykatastrofe går i flere retninger

Den tredje metode er at finde de afdødes DNA-type, og det kan være en stor fordel:

- Man behøver ikke at have oplysninger om afdøde, man kan nøjes med at få en DNA-type på biologisk familie for eksempel forældre, søskende eller børn. Når man har deres DNA-typer, kan genetikerne finde ud af om noget væv kan være fra en person, som kan være far, søn eller bror til den pågældende, siger retsmedicineren og fortsætter:

- Alle, der er født efter 1980 i Danmark, har vi en blodprøve fra på Statens Serum Institut. Den kan man bruge, og det brugte vi blandt andet under tsunamien. Man kan også undersøge, om folk har fået opereret noget væk, så der ligger en lille stump på et patologisk institut et eller andet sted. De vævsstykker gemmer man nemlig, og det kan man lave DNA på. Man kan også tage hjem til folk for at lede efter tandbørster eller tilsvarende, hvor der kunne være DNA på. DNA-spor er fantastisk, da man skal bruge så lidt. Til gengæld er det meget følsomt overfor forurening.

Hvis man havde haft hele sammenhængene lig, ville man obducere, forklarer retsmedicineren. Her ville man kigge efter eksempelvis tatoveringer, en pacemaker med nummer på eller ar efter operationer.

En lang proces
Det kan være en langvarig proces, når et så stort antal omkomne skal identificeres.

- Man arbejder stadigvæk med at få identificeret alle efter terrorangrebet den 11. september 2001. Vi har også stadigvæk 369 uidentificerede fra tsunamien, og det er mere end ti år siden. I nogle tilfælde slutter det aldrig. Først skal man have samlet alle fragmenterne ind. Det sted, vi har med at gøre i Frankrig, er meget utilgængeligt, så det tager lang tid. Derefter skal alle vævsstykkerne undersøges. Et knoglestykke kan man finde et DNA på efter nogle uger. Det tager også lang tid at få fat på alle de oplysninger, man skal bruge fra familie, læger og tandlæger. Her er der tale om mange måneder, før allesammen er identificeret.

Se også: Dødsulykke kan koste milliarder

Efter man har identificeret den omkomne, bliver fragmenterne samlet.

- Ligdelene bliver samlet, så man kan samle så meget af liget som muligt. På et tidspunkt får man fra ledelsen at vide, at vi stopper med at lede mere, så bliver ligdelene naturligvis overdraget til de pårørende til begravelse.

Den største udfordring for retsmedicinerne, når de står overfor omfattende ulykker som flytragedien i Aplerne er problemerne kun af praktisk karakter.

- Når det er dygtige og professionelle folk, som franskmændene i det her tilfælde er, så er problemerne rent organisatoriske. Hvordan man får sikret området, hvordan man får samlet så meget ind som muligt, hvordan man holder pressen på afstand, og hvordan man får etableret kontakt med de pårørende. Det er de store problemer. Det er ikke arbejdet, for det er det, vi er uddannet til, fortæller vicestatsobducenten.

Ingen følelser
Når Peter Juel Thiis Knudsen selv står med et lig, så kobler han følelserne fra.

- Man forholder sig professionelt til ligene, fordi man ikke kan lade sine følelser indgå, så ville man jo slet ikke kunne klare det. Der er vi ikke forskellige fra andre læger. Min far var overlæge i Aalborg, og han skulle forklare unge kvinder med brystkræft, at de kun havde ganske kort tid tilbage at leve i. Det, synes jeg, er endnu værre, end det arbejde jeg står i. Jeg står med noget, der er sket. Jeg skal ikke tale med levende mennesker om, hvor kort en del af deres liv, de har tilbage. Jeg er oplært til at undersøge de døde, siger Peter Juel Thiis Knudsen og fortsætter:

- Så snart jeg kommer hjem og sætter mig i sofaen, så er jeg ligesom alle andre. Selvom jeg oplever alle de her forfærdelige ting og er en barsk type, så tuder jeg i de sidste fem minutter af filmen 'Casablanca'. Hver gang. Der adskiller jeg mig jo ikke fra alle andre mennesker. Jeg har et professionelt og et privat liv, og dem er jeg nødt til at holde adskilt.

Nye oplysninger viser, at Andreas Lübitz havde synsproblemer (Foto: AP) Krig & katastrofer - 28. mar. 2015 - kl. 16:41 Nye oplysninger: Dødspiloten skjulte synsforstyrrelser

Se hvad der skete i de skæbnesvangre minutter herunder:

1 af 2 Her inspiceres resterne fra flyet. (Foto: AP)
2 af 2 (Foto: AP)
44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere