Retten slår fast: Tømmermænd er en sygdom

Under en retssag i Tyskland blev det slået fast, at tømmermænd er en sygdom - også selvom den er selvforskyldt

Så er der endnu en undskyldning! Foto: Shutterstock
Så er der endnu en undskyldning! Foto: Shutterstock

Nu kan du bruge en ny undskyldning, når du ligger på sofaen søndag morgen og ikke kan bevæge dig på grund af tømmermænd.

Retten i den tyske by Frankfurt har nemlig afgjort en sag, hvor det blev fastlagt, at Tømmermænd er en sygdom i kroppen.

Retssagen fra 23. september omhandlede en virksomhed, der solgte pulver-drikke og små 'shots' som kosttilskud, der ifølge virksomheden skulle forhindre tømmermænd.

Men hvis tømmermænd i virkeligheden er en sygdom i kroppen, så tilskrives det pågældende kosttilskud en medicinsk effekt på kroppen, hvilket ikke er tilladt, når der ikke er tale om et autoriseret lægemiddel.

- Information om en fødevare må ikke tilskrive det nogen egenskaber ved forebyggelse, behandling eller helbredelse af en menneskelig sygdom eller give anledning til indtryk af denne egenskab, blev der ifølge pressemeddelelsen sagt i retten.

I pressemeddelelsen definerer de ligeledes tømmermænd som en sygdom:

- Sygdom er enhver forstyrrelse af kroppens normale karakter eller normale aktivitet. Det gælder også en mindre eller kortvarig forstyrrelse, blev der sagt i retten.

'Her er tømmermænd med symptomer som træthed, kvalme og hovedpine beskrevet. Sådanne symptomer ville være uden for den naturlige variation i menneskekroppen. De forekommer ikke som et resultat af kroppens op- og nedture, men som et resultat af alkoholforbruget', skriver retten i pressemeddelelsen.

Det er dog ikke sikkert, at din arbejdsgiver er enig, hvis du ringer ind og melder dig syg på grund af tømmermænd...

61 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere