Revser Joachims mega-'SU': Det er absurd

Enhedslistens demokratiordfører, Rosa Lund, ryster på hovedet over prinsens velbetalte eventyr i Paris

Prins Joachim har siden september studeret på en lederuddannelse for officerer på  École Militaire i Paris. Foto: Stine Tidsvilde
Prins Joachim har siden september studeret på en lederuddannelse for officerer på École Militaire i Paris. Foto: Stine Tidsvilde

Joachim møder politisk modvilje i Danmark, efter han er flyttet til Paris for at studere.

Ekstra Bladets optælling viser, at den 50-årige prins blot har haft to officielle opgaver for det danske kongehus, siden han flyttede til storbyen i august.

Prins Joachims anden arbejdsdag i Paris er en officiel Michelin-middag med blandt andre Frederik og Mary på Paris' rådhus. Foto: Anthon Unger Samfund - 8. okt. 2019 - kl. 20:17 Joachim får 300.000 i lommepenge: - Jeg har rigeligt at se til

Alt i mens har han bibeholdt sine årpenge - en overdimensioneret SU, der tæller omkring 300.000 kroner om måneden eller 3,6 millioner kroner om året.

- Det er noget pjat, siger Rosa Lund, der er demokratiordfører for Enhedslisten.

Joachims to arbejdsdage

8. oktober: Kronprinsparret deltager sammen med Joachim og Marie i en middag på Paris’ rådhus

30. september: Joachim og Prinsesse Marie deltager i en mindehøjtidelighed for forhenværende præsident Jacques Chirac

Hun kalder det absurd, at prinsen sylter sine danske forpligtelser og samtidig hæver checken.

- Man kunne måske forstå, at kongehuset skulle have så mange penge, hvis de udførte et stykke arbejde, men det er det her så ikke engang.

Se også: Jokkes parisiske paradis: Så lidt laver han

- Vores grundlæggende holdning er, at kongehuset ikke hører nogen steder hjemme i vores Grundlov, som sikrer dem de mange penge, siger hun.

Hammeren falder
Rosa Lund mener ikke, at prins Joachim burde tage det fulde beløb med til Paris, hvor han efter planen skal studere i et år.

Joachim skal ifølge kongehuset studere seks ud af ugens syv dage her på École Militaire. Foto: Anthon Unger
Joachim skal ifølge kongehuset studere seks ud af ugens syv dage her på École Militaire. Foto: Anthon Unger

Kommer han slet ikke hjem igen, som nogle eksperter og kommentatorer har spekuleret i, bør pengestrømmen helt stoppe, fastslår hun.

- Hvis han bliver i udlandet og har et job der, kan jeg ikke se nogen grund til, at han skal modtage støtte fra den danske stat.

- Hvis der havde været tale om enhver anden borger, der tog sin ydelse fra staten med til udlandet, var hammeren faldet, siger hun.

På mission for Danmark
Til en officiel middag tirsdag aften svarede Joachim indirekte på Ekstra Bladets spørgsmål om, hvorvidt årpengene bør være uforandrede, mens han studerer.

- Ved De hvad? Jeg er på mission for Danmark her i Frankrig, og det her er ikke noget, man lige kommer cyklende til.

- Jeg har rigeligt at se til.

- Og så må jeg sige, at jeg er blevet stærkt opfordret af dronningen til det, sagde prinsen.

Forsvaret valgte ikke at hyre en vikar til at overtage Joachims tjans i Forsvaret som særlig rådgiver, efter han flyttede til Paris. Foto: Tycho Gregers
Forsvaret valgte ikke at hyre en vikar til at overtage Joachims tjans i Forsvaret som særlig rådgiver, efter han flyttede til Paris. Foto: Tycho Gregers
 

357 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere