Rig helikopter-dronning i økonomisk styrt: Mister 75 procent af forretningen

Mange fyringer - Susanne Hessellund må selv gå tyve procent ned i løn efter tabet af to store kontrakter

Arkivoto: Sebastian Buur Gunvald
Arkivoto: Sebastian Buur Gunvald

Esbjergs ukronede helikopter-dronning, Susanne Hessellund, har indenfor kort tid mistet to store kontrakter med henholdsvis Dong/Hess og Mærsk.

Susanne Hesselund, der ikke er bleg for selv at sætte sig bag ror-pinden i en af selskabet Bel Airs helikoptere og flyve ud til oliefelterne i Nordsøen, har således mistet omkring 75 procent af sin omsætning.

Det er dagbladet JydskeVestkysten, der beretter om den voldsomme og turbulente nedtur for Susanne Hessellund.

Susanne Hessellund har tidligere været nævnt blandt Danmarks 100 rigeste personer og har modtaget flere erhvervspriser gennem årene.

Nu er hun kommet ud i så strid en modvid, at den økonomiske nedgang har ført til fyringer.

Base i Holland
JydskeVestkysten oplyser, at både fastansatte og freelance-personale er blevet fyret og hertil kommer lønnedgang og mindre arbejdstid hos de øvrige 45 medarbejdere, der stadig er i firmaet.

- Vi har måttet afskedige ni ansatte, hvilket vi selvfølgelig er kede af.  Men det har været nødvendigt at tilpasse forretningen, når vi har mistet så store dele af vores forretning på så kort tid, siger stifter af Bel Air, til JydskeVestkysten.

Belair flytter nu en helikopter og fem ansatte til en base i Holland for at operere i Nordsøen herfra.

Samtidig må Belair til at hale nye kontrakter i land i Danmark.

For et par uger siden viste det seneste regnskab et overskud på lidt over 33 millioner kroner.

Mor til seks børn
Susanne Hessellund siger til den lokale avis, at det har været nødvendigt at skære ned nu. Uden at gøre noget ville selskabet have kunnet køre videre i omkring halvandet år.

Helikopter-dronningen har oplyst, at hun selv går 20 procent ned i løn. De ansatte går ned i tid og mister 10 procent i løn.

Susanne Hessellund oprettede helikopter-firmaet for snart 25 år siden. Oprindeligt var det for at få flyvetimer nok som helikopter-pilot.

Samtidig med at hun byggede selskabet op til et regulært og beundret firma, blev Hessellund også mor til fire piger og to drenge.

 

50 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere