Rigmands-fidus: Polstrer firma med million-støtte

Velhavere får statsstøtte for millioner til renovering af deres bygninger og tjener penge på at leje dem ud bagefter

Den 67-årige Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn overdrog Hvidkilde Gods til sin søn i 2018. Ved overdragelsen blev godset værdisat til 250 millioner kroner. Foto: Ole Frederiksen
Den 67-årige Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn overdrog Hvidkilde Gods til sin søn i 2018. Ved overdragelsen blev godset værdisat til 250 millioner kroner. Foto: Ole Frederiksen

Danske velhavere begunstiger deres private firmaer med skjult erhvervsstøtte fra staten, når de får støtte til renovering af deres fredede ejendomme.

Greve Christian Ahlefeldt Laurvig-Lehn lejer riddersalen på Hvidkilde Gods ud til konferencer, kurser, koncerter og gallamiddage.

Se også: Overklassens boligstøtte: Får millioner til renoveringer

På sin hjemmeside under fanebladet 'Lej riddersalen' reklamerer greven med, at riddersalens stuklofter, vægge, fløjdøre samt fyrreplankegulve er restaureret, hvilket i 2007 kostede staten en million kroner i støtte.

Riddersalen er desuden prydet med seks flanderske gobeliner, som over en årrække frem til sidste år er blevet renoveret med statsstøtte for 2,4 millioner kroner.

Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn foran en af sine gobeliner, der gennem en årrække er blevet renoveret med statsstøtte for millioner af kroner. Foto: Ole Frederiksen
Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn foran en af sine gobeliner, der gennem en årrække er blevet renoveret med statsstøtte for millioner af kroner. Foto: Ole Frederiksen

Som Ekstra Bladet har beskrevet, får en række rige erhvervsfolk og adelige millioner af kroner i statsstøtte til renoveringer af deres ejendomme.

I flere at sagerne ender støtten dog med at polstre de rige støttemodtageres virksomheder med skattekroner.

Som udgangspunkt støtter staten ikke virksomheder, der beskæftiger sig med udlejning, og hvis rigmændene havde spurgt staten om støtte til deres virksomheder, havde der lydt et rungende nej.

Vagthund Du betaler til deres renoveringer: Her er overklassens bistands-slotte

Således figurerer udlejning af privat ejendom heller ikke i Erhvervsministeriets redegørelse for erhvervsstøtte i 2019.

Det gør imidlertid støtten til grøn omstilling, iværksætteri, almennyttige formål samt spillefilm.

Støtte til firma-kontor
Udover Christian Ahlefeldt Laurvig-Lehn gør den velhavende erhvervsmand Hans Erik Bylling også brug af den skjulte erhvervsstøtte.

Bylling, der ejer fiskefoder-virksomheden Aller Aqua, modtog i 2018 tilsagn om støtte for en halv million kroner til renovering af sin nyindkøbte fredede ejendom i sønderjyske Christiansfeld.

Bendt Wedell indrømmer, at han godt selv kunne renovere taget uden støtte fra staten. Foto: Ekstra Bladet Vagthund Lensgreven: Millionstøtte er et plaster på såret

Erhvervsmanden vil bruge sin ejendom til firma-kontor, når den står færdig, ligesom han vil udleje to mindre lokaler.

Afviser alt
Han afviser dog pure, at støtten begunstiger hans private virksomhed.

- Bliver statsstøtten ikke også en støtte til din virksomhed, da du vil bruge den renoverede pigeskole til kontorer?

- Nej, nej, nej.

- Jeg skal leje den ud, og der betaler lejerne markedspris.

- Min virksomhed får intet ud af det.

- Der er syv lejemål, hvor Aller Aqua (Hans Erik Byllings virksomhed, red.) selv vil bruge to, og så skal vi finde lejere til de fem andre, siger Hans Erik Bylling.

Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn ønsker ikke at kommentere artiklen, men afviser, at hans virksomhed drager fordel af støtten til gobelinerne, blandt andet fordi kun eksperter - såsom historikere - ifølge ham kan se, at gobelinerne er renoveret.

176 kommentarer
Vis kommentarer