Rikke fik drink af fyr: 'Jeg har købt dig. Nu er det din tur til at leve op til din del af aftalen'

Som ung kvinde er Rikke træt af at skulle finde sig i grænseoverskridende adfærd fra mænd i nattelivet. Særligt én episode har sat sine spor

Rikke er træt af at blive kaldt hysterisk, når hun prøver at sige fra. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Rikke er træt af at blive kaldt hysterisk, når hun prøver at sige fra. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

En hånd knuger hårdt fast om hendes slanke lår, 'Skal vi ikke bare få det overstået?' hvisker den fremmede mand i hendes øre. Rikke er 18 år gammel og er på en bar i København en sommeraften i august 2015. Hun har sagt ja til en drink fra en mand, som er et par år ældre end hende selv.

Hvad Rikke ikke har forudset er, at manden antager, at han med købet af drinken tilmed har købt sig adgang til hendes krop.

- Han virkede sød og imødekommende i starten, og han spurgte, om jeg ville have en drink. Det takkede jeg ja til. Jeg vidste jo ikke, hvad han forventede, siger Rikke From, der i dag er 21 år gammel.

Nu er det din tur
Stemningen mellem dem ændrer sig hurtigt, da han bliver nærgående og lægger en hånd rundt om Rikkes skulder.

- Han tager sin hånd frem og tager hårdt fat i mit højre lår, hvor han knuger til. Han kigger mig dybt i øjnene, og med et stålsat blik siger han: 'Jeg har købt dig. Nu er det din tur til at leve op til din del af aftalen', siger Rikke.

Rikke forsøger at forklare manden, at hun på ingen måde har lyst til noget seksuelt, og med møje og besvær vrister hun sig fri og flygter ud på toilettet. Hun bliver der i en halv time, før hun tør bevæge sig ud på baren igen og tage hjem.

Se også: 26-årige Line: - Jeg skal tænke mere over, hvad jeg har på

- Jeg var meget bange. Jeg følte mig magtesløs, men samtidig også chokeret og tom. Jeg tror ikke engang, at jeg græd eller noget. Jeg var nok nærmere helt forstenet, siger Rikke.

Der skete heldigvis aldrig mere netop denne sommeraften, men oplevelsen har sat sig i kroppen på hende, og der gik flere måneder, før Rikke følte sig tryg nok til at tage ud og hygge sig i byen med sine venner igen.

Se også: 27-årige Lior: Jeg har krænket flere kvinder - det har alle mænd

(Artiklen fortsætter under billedet)

Mandag den 8. oktober inviterer Meta Film og Ekstra Bladet til et stort event i Imperial i København klokken 16-18. Her sætter vi fokus på #metoo med blandt andre Helle Thorning-Schmidt, Thure Lindthardt og Merete Riisager på scenen, og du kan være heldig at få 2 billetter.

Narrefisse og frygt
I 2015 var Rikke From 18 år gammel. Hun gik i gymnasiet og var i tvivl om, om hun overhovedet var berettiget til at føle, at hun havde været udsat for noget grænseoverskridende den aften.

- Nogen ville måske have kaldt mig en narrefisse eller ment, at det var min egen skyld. Måske ville de sætte spørgsmålstegn ved, om jeg selv havde opmuntret til det? Og det var jeg ikke klar til, siger 21-årige Rikke From.

Se også: Filmproducent om #metoo: Det er ikke mændenes skyld!

(Artiklen fortsætter under billedet)

Efter natten i 2015 gik der flere måneder før, at Rikke følte sig tryg ved at gå i byen igen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Efter natten i 2015 gik der flere måneder før, at Rikke følte sig tryg ved at gå i byen igen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

I dag ved hun, at det hun oplevede dengang, var helt forkert. Og hun er ikke længere bange for at sige det højt. For højt ville nogle måske mene.

- Jeg er et andet sted i dag. Jeg er ikke ligeså opmærksom på, hvad andre skulle mene om mig. Nogen mener måske, at jeg taler for højt - og siger for meget. Snerpet eller hysterisk ville nogle måske sågar kalde mig, men det er jeg ligeglad med.

Rikke studerer kønsstudier i Sverige og er aktiv i foreningen 'Unge feminister', som arbejder på at gøre det nemmere for unge kvinder at blande sig i ligestillingsdebatten.

Forskellige grænser
Kønsforsker og lektor ved RUC Christian Groes mener, at der mangler fokus på grænser for adfærd i nattelivet.

- Mennesker har meget forskellige grænser. Netop det burde man forske mere i. Det ville være godt, hvis man kunne gå i dybden med, hvilke grænser vi har på tværs af etnicitet, seksualitet og socioøkonomiske forhold. På den måde kunne alle blive mere oplyst om en form for spilleregler i vores fælles omgang med hinanden, siger han.

Christian Groes understreger, at der stor forskel på, hvilke form for overgreb, der bliver begået.

- Når du befinder dig i nattelivet eller på festival, kan dine grænser være mere løsslupne end normalt. Uden grænser, og i en cocktail af begær og alkohol, er det ikke altid nemt at opfatte andres grænser. Så kan man komme til at overskride nogen grænser uden, at det var intentionen, forklarer Christian Groes.

Men nogen gange bliver grænser også overskredet bevidst.

- Nogle mænd tror i et kort øjeblik, at de ejer kvinden. Det kan være en måde at dominere på eller genvinde mistet kontrol. Hvis en kvinde har afvist én, kan nogle mænd blive ramt af desperation, så komme tanker om magt 'Du kan afvise mig, men jeg kan stadig røre dig', siger Christian Groes og uddyber, at denne måde at reagere på ikke kan undskyldes med, at folk har forskellige grænser.

Se også: Kom til gratis fyraftensevent med Thorning og Thure Lindhardt

Produktionsselskabet Meta Film, som Ekstra Bladet samarbejder med for at sætte fokus på #metoo, har lavet en mosaik med 100 skuespillere, der genfortæller krænkelses-beretninger fra andre mænd og kvinder. Se mosaikken her.

Se også: Kolleger til kvinde: 'Har du ondt i halsen - så skal du sutte noget pik'  

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen